Er du en analytisk og struktureret AC-fuldmægtig med flair for detaljer og ledelsesunderstøttelse? Så kan du blive en central del af forskningsgruppen i Teknisk Audiologi ved Klinisk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 3 dage om ugen (60% tid) indtil 28. februar 2029 med tiltrædelse pr. 15. januar 2026 eller snarest muligt derefter.
Jobbeskrivelse
I rollen som AC-fuldmægtig bistår du forskningsgruppen med administrativ og strategisk understøttelse. Du får en bred kontaktflade og opgaveportefølje, hvor du arbejder selvstændigt og struktureret med følgende:
Assistance med projektledelse og public relations-relaterede opgaver
Planlægning og afvikling af projektmøder og fagarrangementer
Koordinering af arbejdsprocesser og -opgaver med diverse samarbejdspartnere
Økonomistyring og afrapportering af arbejdsopgaver over for støttegivende fonde
Diverse administrative opgaver, der understøtter forskningsgruppens drift
Strategisk understøttelse af nye forskningsinitiativer
Kvalifikationer og forventninger
Vi ser gerne, at du har en baggrund som cand.mag. eller cand.scient., og at du:
Har interesse for eller erfaring med det sundhedsfaglige område
Har interesse for eller erfaring med projektledelse og public relations-relateret arbejde
Kan anvende digitale værktøjer til effektiv administration, dokumentation og kommunikation
Evner at skabe struktur og fremdrift i et omskifteligt arbejdsmiljø
Har en grundig og analytisk tilgang til opgaver
Arbejder selvstændigt, tænker strategisk og bevarer overblikket
Kommunikerer klart og præcist – både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
Er samarbejdsorienteret og trives med mange interessenter
Om Teknisk Audiologi
Teknisk Audiologi er en del af Forskningsenheden for Oto Rhino Laryngologi. Vi udfører tværfaglig forskning på krydsfeltet mellem teknisk og klinisk audiologi. Regelmæssigt samarbejde med eksterne partnere fra de akademiske, kliniske og industrielle sektorer er en fast del af vores arbejde. Vi er meget internationale og taler derfor både dansk og engelsk til dagligt. Vores arbejdsplads er kendetegnet af et kollegialt miljø, en uformel omgangstone og fleksible arbejdstider.
Læs mere om Teknisk Audiologi her.
Læs mere om Forskningsenheden for Oto Rhino Laryngologi her.
Om Klinisk Institut
Klinisk Institut er en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Instituttet spiller en central rolle i forskning, undervisning og klinisk udvikling med det klare mål at skabe fremtidens patientbehandling.
Instituttet beskæftiger en bred kreds af forskere, undervisere og klinikere og danner rammen om et dynamisk miljø, hvor faglighed, klinisk relevans og tværfagligt samarbejde er i fokus. Her går forskning, undervisning og sundhedspraksis hånd i hånd med ambitionen om at uddanne dygtige sundhedsprofessionelle og udvikle fremtidens behandlingstilbud.
Læs mere om Klinisk Institut her.
Yderligere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Professor Tobias Neher, mail: tneher@health.sdu.dk, telefon: 6550 7659.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er tirsdag, d. 2. december 2025, kl. 23.59.
Samtaler
Samtaler forventes at blive afholdt i uge 50 og 51.
Løn og ansættelsesvilkår
Tjenestestedet er Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Der kan i begrænset omfang forekomme rejseaktivitet til eksterne samarbejdspartnere.
Ansøgning
Ansøgningen skal indsendes elektronisk via linket Ansøg nu. Den skal indeholde:
Følgebrev (maks. 1 side)
CV med angivelse af måneder og år
Eksamensbevis
Dokumenter må ikke indeholde billede eller CPR-nummer — overstreg CPR-nummer ved behov. Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format og må max. fylde 5 MB hver.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.