På Lyngby Handelsgymnasium, U/NORD, har vi et ledigt årsvikariat i Engelsk med en ansættelsesgrad på ca. 75%.
Både ansøgere med og uden pædagogikum kan komme i betragtning. Det er en fordel, hvis du har et andet gymnasierelevant fag ved siden af Engelsk.
Du kommer til at indgå i et konstruktivt samarbejde med kolleger, ledelse og elever om udvikling af skolen, undervisningen, lærersamarbejdet og elevernes læring og trivsel.
Du skal søge stillingen, hvis: - Du kan lide samværet og samarbejdet med eleverne
- Du er tryg ved at undervise og formidle dit stof – og ved hvad der skal til, for at motivere og skabe gode relationer mellem underviser og elever
- Har et positivt syn på dit arbejde, dine kolleger og eleverne og lyst til at blive en del af en stærk, engageret og udviklingsorienteret lærergruppe
Vi tilbyder til gengæld: - Et lærerkollegie, der er inkluderende og rummelige og med en god portion humor
- Virkelig gode fysiske rammer og et godt miljø
- En skole, der har fokus på at skabe de bedste rammer for en god uddannelse af eleverne
Løn- og ansættelsesvilkår I henhold til Akademiker i Staten eller indplacering efter uddannelse.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025.
Det er et krav for ansættelsen, at der til hver en tid kan fremvises en ren børneattest.
U/NORD understøtter et sundt og sikkert arbejdsmiljø og har derfor røgfri skole- og arbejdstid.
Ansøgning Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket snarest muligt og senest den 4. juli 2025. Der holdes løbende ansættelsessamtaler.
Ønsker du yderligere information om skolen og jobbet, kan du kontakte vicerektor Kasper Elmqvist Jørgensen på 6190 2400 eller
kajo@unord.dk.
U/NORD ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen.
Gymnasierne i Lyngby bor på Hjortehøjsvej 1, 2800 Lyngby, med udsigt til hestefolde og marker i flotte bygninger, med nye moderne og velindrettede klasselokaler. Skolen huser ca. 70 lærere og 800 elever fordelt på HHX, STX, EUX/EUD og 10. klasse. Vi er en del af U/NORD, der sammen har en ambition om at uddanne Nordsjælland.