Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være med til at inspirere elever til at udforske deres potentiale i et stimulerende og inkluderende miljø? Er du gennemsyret af et børnesyn, hvor meningsfulde læringsfællesskaber, nysgerrighed og autensitet er vigtige pejlemærker? Så er stillingen på 4kløver Skole og Børnehus måske noget for dig?
Om stillingen:
Vi søger en engageret og kreativ pædagog, der kan varetage praksisnær udeundervisning og bidrage til at skabe innovative læringsmiljøer, hvor elevernes lyst til læring blomstrer. Du vil få mulighed for at arbejde tæt sammen med skolens lærere og øvrige pædagogisk personale for at udvikle og gennemføre undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i elevernes interesser og det omkringliggende miljø.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere:
Vi søger dig, der:
Om skolen:
4kløver Skole og Børnehus er en landsbyordning på tre matrikler i Ørbæk og Frørup, der ligger i den sydlige del af Nyborg Kommune. Skolen har ca. 440 elever og 60 medarbejdere og består af to skolematrikler: Afdeling Ørbæk med 0.- 9.klasse og afdeling Frørup med 0.-6. kl. og dertil tilknyttet Børnehuset Skattekisten med vuggestue og børnehave. Afdeling Ørbæk og afdeling Frørup har begge egen SFO, der har god opbakning fra eleverne.
Skolen er bl.a. kendetegnet ved at have et veluddannet og ambitiøst personale og en engageret institutionsbestyrelse. Desuden har vi særdeles gode fysiske rammer både inde og ude. Skolen råder over idrætshaller på begge matrikler og har i Ørbæk PLC integreret i det lokale folkebibliotek, der findes i tilknytning til skolen.
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.
Vil du høre mere om stillingen så kontakt viceskoleleder og leder af grundskole og SFO: Bo Michael Pedersen på tlf.: 2943 3618 eller skoleleder Jennie Thomsen på tlf.: 2466 2149.
Stillingen er en fuldtidsstilling og forventes besat pr. 1. august 2025.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med tilhørende relevante bilag
Ansøgningsfrist: torsdag 26. juni 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 30. juni fra kl. 14.00
Tiltrædelse: 1. august 2025
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.