Er du lærer, specialpædagogisk velfunderet og brænder for at undervise på en specialskole?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger pr. 1. marts 2026, eller snarest derefter, en engageret indskolingslærer til vores elever i 1.-2. klasse. Klassen består af ca. 8 elever, og der er tilknyttet et fast team bestående af dig, to pædagoger og en pædagogmedhjælper. Der er altid minimum to voksne til stede i alle lektioner.
Det er vigtigt, at du har forståelse for og finder det meningsfuldt at arbejde med børn, der er udfordrede fagligt, følelsesmæssigt og socialt. Du møder børn relationskompetent med nærvær, nysgerrighed og åbenhed, og kan balancere struktur og forudsigelighed med fleksibilitet og tilpasninger. Du er i stand til at tilrettelægge og gennemfører en praksisnær, motiverende og ofte alternativ undervisning, samt kunne veksle mellem fællesundervisning og individuel undervisning målrettet den enkeltes behov.
Teamet har fastlagte ugentlige møder og modtager løbende supervision, så der er gode rammer for faglig sparring, udvikling og trivsel.
Vi arbejder tæt sammen med PPR og med eleverne i det kommunikative, fysiske og psykiske rum. Stillingen kræver derfor indsigt i sansemotorik, viden om hjernens udvikling og træning samt forståelse for børns psykiske udfordringer. Vores ufravigelige menneskesyn er, at ”børn gør det bedste de kan” – og det er drivkraften i vores arbejde hver dag.
Holmehus er:
Rammen for det pædagogiske arbejde på Holmehus er systemisk, narrativt og relationsorienteret. Vi anvender low arousal og mentalisering, som en del af det daglige samspil med eleverne, hvorfor vi forventer, at disse begreber ikke er fremmede for dig og dit virke.
Vi forventer, at du er læreruddannet og har erfaring indenfor målgruppen. Det er et krav, at du arbejder anerkendende og brænder for denne elevgruppe. I Køge Kommune er der forhandlet en arbejdstidsaftale hjem med 0,5 som forberedelsesfaktor.
Vi har egne biler og undervisning i andre miljøer ser vi gerne.
Vi er meget optaget af, i fællesskab, at skabe en fantastisk arbejdsplads, hvilket blandt andet forudsætter medindflydelse, engagement og et godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem KL og DLF. Vi har en lokalaftale med tid på alle opgaver og tilstedeværelsespligt i den skemalagte undervisningstid og ved møder, samt i ugen efter sommerferien.
Vil du vide mere om stillingen og eventuelt aftale et besøg på skolen, kan du kontakte souschef Anja Høy på telefon 61140876.
Ansøgningsfrist torsdag den 22. januar 2026 kl. 23:59
Vi holder ansættelsessamtaler den 27. januar 2026. Ved ansættelse i stillingen vil børneattest og straffeattest blive indhentet.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk