www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE: 2650 Hvidovre
SØG JOBBET: Ansøg her
Har du en god portion humor, og ser du glasset som halvt fyldt og ikke halvt tomt, så læs videre her.
LIDT OM MIG:
Jeg hedder Mette, jeg er 36 år og har muskelsvind. Det betyder, at jeg sidder i kørestol og har brug for en hjælper døgnet rundt, som kan være mine arme og ben, når mine egne lemmer ikke slår til 🙂
Jeg bor i Hvidovre, er uddannet jurist, og i min fritid elsker jeg at være kreativ og at synge. For mig er det vigtigt, at min hjælper har gåpåmod og ben i næsen, da man som hjælper følger mig overalt. Det betyder, at man skal være klar på dagligdags gøremål som toiletbesøg, bad, rengøring, madlavning mm.
Hvis du er nysgerrig på mine kreative projekter, kan du se lidt af det, jeg laver, på min instagram ”Krea i to højder”.
JOBBESKRIVELSE:
Kan du sætte flueben ved følgende:
Du har lyst til at være ansat i minimum 1 år
Du kan både have dag- og vågne nattevagter
Du vil gerne have 12-timers vagter
Du kan arbejde enten deltid (ca. 6 vagter) eller vikar uden fast antal vagter
Du er stabil
Du har kørekort
Du er fleksibel og kan dække ind for de andre hjælpere
Ikke ryger på vagterne
Som hjælper hos mig kan dine vagter falde på alle ugens dage, da jeg som sagt altid er i selskab med en hjælper. Erfaring er ikke et must, da du vil blive oplært af en af de nuværende hjælpere fra mit team.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
Kørekort B
Fleksibel
Ikke ryger
Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
PRAKTISKE INFORMATIONER:
Startdato: Snarest muligt
Deltid, fuldtid eller vikar
Sidste frist for ansøgning: 18.11.2025
Afholdelse af samtaler: Løbende
Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til sundhedsfaglig teamleder på mail: ckc@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 960 325 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300164
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.