Vi søger en engageret og fagligt stærk pædagog til Dagtilbuddet Gimle i Frederikshavn. Vores tilbud henvender sig til voksne borgere med fysisk og/eller kognitiv funktionsnedsættelse, som har behov for støtte til meningsfulde aktiviteter. Ud over Frederikshavn har vi også dagtilbud i Skagen og Sæby. Den ledige stilling er som udgangspunkt i gruppen med ældre borgere og borgere med demens.
Om stillingen:
- Gimle er et dagtilbud med plads til 90 borgere fordelt på 6 forskellige grupper, sammensat ud fra kompetencer og funktionsniveau.
- Du vil blive en del af et fast team med op til 17 borgere og 4 kolleger.
- Det gælder for hele Gimle, at vi hjælper hinanden med at dække ind ved sygdom og ferie.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- At skabe struktur, tryghed og livskvalitet gennem meningsfyldte aktiviteter.
- At indgå aktivt i pleje- og omsorgsopgaver, herunder forflytninger.
- At bidrage til et tværfagligt samarbejde med kolleger, pårørende, botilbud og myndighed.
- At dokumentere i Cura og deltage i gruppe- og personalemøder.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet pædagog.
- Har viden om og erfaring med målgruppen – gerne fra §103/104.
- Har efteruddannelse i neuropædagogik eller anden relevant faglig tilgang.
- Er omstillingsparat og kan arbejde både selvstændigt og i grupper.
- Er fysisk robust, har et roligt sind og er god til at se nye muligheder.
- Har kørekort.
Vi tilbyder:
- En hverdag med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker og udviklingspotentiale.
- Masser af gode kolleger, hvor fokus er på trivsel, arbejdsglæde og mulighed for faglig udvikling.
- En arbejdsplads med plads til humor, engagement og omsorg.
Praktisk info:
Stillingen: 30 timer om ugen.
Ansættelse: 1. februar 2026.
Ansøgningsfrist: 9. december 2025.
Samtaler: 15. december 2025.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest og reference inden ansættelse.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Konstitueret leder Kristina Bech Jørgensen, tlf.nr.: 21 68 49 35, ksjr@frederikshavn.dk
Konstitueret faglig leder Pernille Brandt, tlf.nr.: 29 31 35 31, pnbr@frederikshavn.dk