3 studentervejledere, der gør en forskel for bioanalytikerstuderende

deltid
3 studentervejledere, der gør en forskel for bioanalytikerstuderende

Har du lyst til at bidrage til et stærkt og støttende studiemiljø – og samtidig udvikle dine kompetencer inden for vejledning og kommunikation?
Så er det dig vi søger!

Vi søger 3 studentervejledere, som har lyst til at være med til at styrke studiemiljøet, vejlede medstuderende og repræsentere uddannelsen udadtil.

Hvad er en studentervejleder?

Som studentervejleder bliver du en aktiv del af både PR- og rekrutteringsaktiviteter, og en vigtig ressource for dine medstuderende. Du bidrager til deres trivsel og fastholdelse i studiet – både fagligt og socialt på uddannelses-, hold-, gruppe- og individuelt niveau

Studentervejlederne ved UCL indgår i et fortroligt vejledningsfællesskab og er omfattet af tavsheds- og oplysningspligt, hvilket sikrer en tryg og tillidsfuld ramme for de studerende.

Studentervejledernes opgaver, ansvars- og kompetenceområder
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Samarbejde med øvrige studentervejledere og relevante koordinatorer
  • Individuelle samtaler om studiemæssige, faglige, sociale og karrieremæssige forhold
  • Facilitering af holdmøder og trivselstimer
  • Rundvisning på OUH for 1. semesterstuderende
  • Planlægning og afholdelse af Spot On-arrangementer
  • Koordinering og deltagelse i PR- og rekrutteringsaktiviteter som fx:
    • Studiepraktik
    • Brobygning
    • "Studerende for en dag"
    • Åbent hus
    • Uddannelsesmesser
  • Vejledning af kommende studerende om uddannelsens opbygning, krav og muligheder
  • Deltagelse i dialog- og BSR-møder

Hvem er du?

Vi ønsker studerende, der:

  • har gennemført mindst 1. semester på bioanalytikeruddannelsen på UCL
  • Er nysgerrig, engageret og har lyst til at gøre en forskel
  • Er god til at lytte, kommunikere og skabe relationer
  • Har kendskab til – eller lyst til at lære om – uddannelsens struktur, regler og muligheder
  • Har interesse for vejledning og udvikling af studiemiljøet
  • Er villig til at sætte sig ind i relevante retningslinjer og lovgivning (studieordning, eksamen, orlov, SU/SPS m.m.)

Aflønning og tiltrædelse

Du bliver ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt Cirkulære om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.

Du vil blive ansat fra den 1. november 2025 og ansættelsen er tidsbegrænset til og med 6. semester.

Studentervejlederne på bioanalytikeruddannelsen ansættes som timelønnet. Timerne registreres og udbetales månedligt. Timeløn er statens takst for studentermedhjælpere, som pt. er på 136,65 kr.

Studentervejlederne refererer til studiekoordinator Ida Dreier og uddannelsesleder Brit Naldahl Pourroy.

Uddannelse af studentervejlederne

UCL udbyder med jævne mellemrum studentervejlederkursus, der løber over 3 dage. Vores studentervejledere bliver tilbudt dette kursus, og det forventes, at du deltager i det - du bliver aflønnet for det antal timer, som du deltager. Vi afventer pt. dato for nyt kursus.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte studiekoordinator Ida Dreier på iddr@ucl.dk.

Ansøgning

Har dette vakt din interesse, så bedes du sende en kort ansøgning til os, hvor du fortæller lidt om dig selv samt din motivation for at søge stillingen.

Fristen for ansøgning er den 22. oktober 2025.

Log ind