Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Fritidscentret Gl. Kongevej i Nørresundby søger pædagoger til 3 faste stillinger på 37 timer, 2 til ansættelse 1. juli og 1 til ansættelse 1. august 2025.
Gl. Kongevejs kerneopgave:
”Sammen med børn og unge skaber vi et trygt og sundt fritidsliv, hvor troværdighed og fællesskab er grobund for udvikling og mestring af eget liv”. ”Vi er nysgerrige og vi har positive forventninger - vi tror på, at børn og unge gør det godt, når de kan”.
Fritidscentret Gl. Kongevej er en klub med fritids, junior og ungdomsklub for børn og unge fra Nørresundby, i alderen 10-18 år: Vi har en skøn blanding af både neurotypiske og neurodivergente børn og unge, hvor enkelte har fysiske funktionsnedsættelser.
Stillingen indbefatter arbejde i fritids- og ungdomsklubben samt arbejde som kontaktperson for børn og unge, både i huset og ud af huset.
Vi er en stor og meget velfungerende klub, hvor fritids – ungdomspædagogikken er central for at skabe rammerne for en meningsfuld fritid. I vores klub møder vi børnene og de unge som tydelige voksne med bløde kanter – voksne der tør stå fast, men som også har blik for det sårbare, det sjove og det eksperimenterende. Ungdomspædagogik handler for os om at følge med og følge op og skabe rammer, hvor børnene og de unge kan være dem de er – og dem, de er på vej til at blive. Vi har en kultur, hvor der er plads til fejltrin, grin og store samtaler – og her er relationen vejen ind til både trivsel og udvikling. Vi arbejder bevidst med pædagogiske positioner, hvor vi skifter mellem at være rollemodeller, samtalepartnere og facilitatorer.
Vi arbejder med fællesskabet som løftestang med systematisk fokus på værdifulde fællesskaber og vores menneskesyn er, at der skal være plads til alle; derfor arbejder vi med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge på alle niveauer og arenaer i deres liv og fritidsliv.
Vores faglige kompas er relations- og kompetenceudviklende pædagogik med en neuropædagogisk tilgang og vi har stort fokus på sprog og mindset samt på at udvikle på samarbejdet med familier og netværk.
Derudover er vi et hus, der rummer en bred vifte af aktivitetsmuligheder, bla. sportssal med scene, E-sportsrum, musikrum med studie og flere forskellige kreative værksteder, samt fantastiske udearealer med fodboldbane, skaterbane, gynger og bålhytte. Vi har stort fokus på at skabe små hyggelige kroge, rum og aktiviteter i vores store hus og vi tager ofte på ture ud af huset, således der er noget til og for alle børn og unge.
Du kan forvente af os at:
Vores forventninger til dig er:
Arbejdstiden er primært eftermiddag og aften og du skal forvente at arbejde 3 aftener pr. uge, hver 4.lørdag samt i forbindelse med overnatninger og kolonier.
Du kan få en fornemmelse af klubben her:
Vores Facebook:
http://wwwfacebook.com/husetglkongevej (fra uge 21 kan du møde ungeansættelsesudvalget her)
Vores instagram:
Fritidscentret Huset Gl Kongevej (@fritidscentret_gl_kongevej) • Instagram-billeder og -videoer
Løn og ansættelsesvilkår: Stillingen er omfattet af Ny Løn. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Ansatte i stillingen oppebærer et årligt forebyggelsestillæg på 17.800 kr. i 00 niveau.
Der er desuden aftalt forhøjet tillæg for aftenarbejde i henhold til §15 (60.11). Ansatte kan vælge at konvertere op til 40% heraf til frikøb.
Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse. Forud for ansættelse indhenter vi endvidere reference.
Ansøgningsfrist 3. juni 2025
Samtaler forventes afholdt tirsdag 10. juni 2025, hvor du b.la kan forvente at stå overfor det skarpeste ansættelsesudvalg: Nemlig "Ungeansættelsesudvalget" bestående af vores børn og unge.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til leder Tina Sloth tlf. 99823371 / 31993370 eller souschef Camilla Andersen 99823370 / 20847363
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere