2 Sagsbehandler stillinger – 1 fast stilling + 1 barselsvikar til Center for handicap, psykiatri og misbrug i Glostrup Kommune

fuldtid
2 Sagsbehandler stillinger – 1 fast stilling + 1 barselsvikar til Center for handicap, psykiatri og misbrug i Glostrup Kommune
  • Glostrup Kommune
  • Rådhusparken, 2, 2600 Glostrup

2 Sagsbehandler stillinger – 1 fast stilling + 1 barselsvikar til Center for handicap, psykiatri og misbrug i Glostrup Kommune

 

Drømmer du om at arbejde med voksne med særlige behov hvor myndighedsopgaver er lige noget for dig? Så er der nu mulighed for at arbejde med denne målgruppe i Glostrup Kommune, hvor et dynamisk team venter på dig!

Vi søger 1 fast stilling + 1 barselsvikar i Team voksne med særlige behov med opstart den 1. februar 2026. Vikarieret er frem til 30. oktober 2026. Der er mulighed for forlængelse. 

Vi kan tilbyde spændende og selvstændigt job, hvor du vil få 8 dygtige kollegaer. Vi tager os primært af myndighedsopgaver omkring tildeling af og opfølgning i tilbud efter Servicelovens bestemmelser vedrørende socialpsykiatri, handicap, misbrug, hjemløshed og andre sociale problemer. 

 

Som sagsbehandler skal du: 

  • Udarbejde udredninger og vurderinger vedr. borgerens behov (VUM)
  • Rådgiver og vejleder samt iværksætter tilbud med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang 
  • Udarbejder indstillinger til visitationsudvalget
  • Fører personlige tilsyn med borgere i bo- og dagtilbud 
  • Holder samtaler med borgerne omkring behov for støtte 
  • Koordinerer og opfølger på igangværende tilbud med fokus på borgerens progression 

 

Vi arbejder indenfor Servicelovens §85, §97, §99, §101, §102, §103, §104, §107, §108, §109, §110 samt Lov om specialundervisning for Voksne. 

Vi forestiller os, at du: 

  • Tager ansvar for løsning af opgaverne og vil være med til at sikre en fleksibel opgaveløsning 
  • Arbejder systematisk og har overblik 
  • Har gode kommunikative evner for at sikre et godt møde og samarbejde med den enkelte borger 
  • Er økonomisk ansvarlig i forhold til valg af tilbud og løsninger 
  • Evner at arbejde selvstændigt og tværfagligt 
  • Er en rutineret bruger af IT-systemer 
  • Har gode skriftlige kompetencer 
  • Har fokus på muligheder og ikke begrænsninger 

 

Vi tilbyder: 

  • Høj grad af selvstændighed og ansvar 
  • God oplæring i systematik, socialfaglige metoder og juridiske rammer   
  • Mulighed for sparring med juridisk konsulent 
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til grin 
  • Hjælpsomme kollegaer som sætter stor pris på et godt sammenhold 

 

Ansøgningsfrist 

Ansøgning og relevante bilag (udtalelser, eksamensbevis m.m.) skal være os i hænde senest den 15. januar 2026.  

Ansættelsessamtaler afholdes den 21. januar 2026.  

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Sobia Akhtar på telefon 21 17 84 04. Pga. juleferie først fra 2. januar 2026.

 

Log ind