2 Pædagoger til Solgården

fuldtid
2 Pædagoger til Solgården
  • Holbæk Kommune
  • 4300 Holbæk

Er du pædagogen med det naturlige overblik og massiv erfaring på området, så er det dig, vi søger.

Holbæk Kommunes aktivitets- og samværstilbud Solgården søger pr. 1. september 2025 to pædagoger, da 2 af vores kollegaer har valgt at gå på pension. Solgården er en afdeling under Holbæk Kommunes specialiserede voksentilbud. 

Stillingerne er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, med ca. 6 faste lukkevagter til kl. 17.45 eller kl. 19 på 12 uger. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, men enkelte aftenarrangementer må forventes hen over året.  

Solgården er et tilbud efter SEL §104, som modtager udviklingshæmmede borgere i alderen 18–75+ med en betydelig og varig nedsat funktionsevne, psykisk og/eller fysisk.  Målgruppen er meget bred, med mange diagnoser indenfor udviklingshæmning. Det betyder, at vi også har nogle brugere som kan have en udadreagerende adfærd, kan have stort støttebehov og brug for personlig pleje. Mange af borgerne har en kommunikationsnedsættelse, det kræver et højt fagligt niveau af medarbejderne i deres kommunikation med borgerne. 

Der er 50 brugere inddelt i 5 grupper som har forskellige daglige opgaver og udviklende aktiviteter varetaget af 22 engagerede kolleger. 

Fagligt arbejder vi efter den anerkendende og relations-orienterede tilgang, og vi inddrager forskellige pædagogiske metoder tilpasset den enkelte borger. I vores faglige tilgang møder vi borgerne respektfuldt og yder støtte til størst mulig livsmestring, selvbestemmelse og indflydelse på eget liv. For at omsætte de faglige tilgange i praksis, arbejder vi med en række forskellige metoder, som f.eks. billeder og boardmaker, low arousal, skærmning, struktur i hverdagen, sanseintegration, og Det Fælles Tredje. Personalegrupperne har gennemført KRAP-uddannelsen, som er en stor del af vores pædagogiske hverdag.
 
Solgårdens kerneopgave er ”Livsmestring – evnen til at mestre dele af sit eget liv”.   

Vi tilbyder

  • Et spændende og afvekslende job med engagerede og humørfyldte kolleger 
  • En arbejdsplads i stadig udvikling
  • Stort ansvar, kompetence og medindflydelse
  • En arbejdsplads hvor vi prioriterer arbejdsglæde og den daglige trivsel højt
  • Et godt arbejdsmiljø med højt ambitionsniveau
  • Ekstern supervision i gruppen

Vi forventer at 

  • Du har målgruppe erfaring
  • Du er god til at strukturere, har et godt overblik og trives i en struktureret hverdag.
  • Du skal være fysisk og psykisk robust
  • Du skal være tålmodig og have en erkendelse af at udvikling kan tage tid.
  • Du er fleksibel og indstillet på at arbejde i et tæt samarbejde omkring brugerne
  • Du kan arbejde med relationer og ønsker at være detektiv på borgernes liv
  • Du kan arbejde anerkendende med borgerne ud fra Solgårdens faglige tilgange og metoder
  • Du kan arbejde med elektronisk dokumentation (kendskab til Nexus er en fordel), herunder VUM-opfølgning, statusbeskrivelser, udviklingsplaner og måleredskaber
  • Du har kørekort og er villig til at køre handicapbus (alm. kørekort)
  • Du har gode samarbejdsevner og samtidig evner at arbejde selvstændig
  • Du indgår i omsorg/pleje opgaver

Yderligere oplysninger vedr. stillingen 

Du er velkommen til at kontakte teamleder Mette Lynge Sørensen på tlf. 72 36 27 48.

Løn og ansættelsesforhold 
Løn – og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst samt Ny løn. Der indhentes offentlig straffeattest.
  
Ansøgningsfrist 
Der er ansøgningsfrist er den 11. juni 2025.

Vedhæft relevante bilag.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 17. juni og 19. juni 2025 på Solgården, Mellemvang 9, 4300 Holbæk.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Log ind