2 fysioterapeuter med ortopædkirurgisk interesse søges til Træning & Aktivitet

fuldtid
2 fysioterapeuter med ortopædkirurgisk interesse søges til Træning & Aktivitet
  • Halsnæs Kommune
  • Nørregade, 87, 3390 Hundested
I Træning & Aktivitet står vi spændt og venter på at kunne byde 2 nye kolleger velkommen til vores ortopædkirurgiske speciale

I vores ortopædkirurgiske speciale er vi enige om, at vi bedst lykkes, når vi sammen med borgeren skaber meningsfulde genoptræningsforløb med fokus på livskvalitet, relevant målsætning og styrket aktivitetsniveau. Ligeledes er det vores daglige opgave at facilitere til forbedrede sundhedskompetencer. 

Arbejdsopgaver
  • Ansvaret for at varetage fysioterapeutiske forløb for ortopædkirurgiske borgere henvist under sundhedslovens §140, servicelovens § 86 og ældrelovens §10.
  • Vurdering, behandling og genoptræning indenfor følgende diagnosegrupper: 
    • hofte- og knæartrose 
    • hofte- og knæalloplastikker 
    • knænære og hoftenære frakturer
    • anden knækirurgi (såsom menisk og ACL) samt fod- og ankeldiagnoser 
    • diverse skulderdiagnoser, herunder den smertefulde skulder samt postoperative forløb.
  • Varetagelse af såvel individuelle- samt holdforløb. Yderligere stratificerer vi en andel af de ortopædkirurgiske borgere over i digital understøttet genoptræning (ICURA). Der kan ligeledes være træning i borgers eget hjem. 
  • Sikre sundhedsfaglig dokumentation, som viser din kliniske overvejelses- og beslutningsproces.
Vi søger
  • En autoriseret fysioterapeut.
  • En person, der selvstændigt tager ansvar for at bidrage til at højne specialets faglighed og en person, som tilstræber at gøre en forskel.
  • En person, som er medansvarlig for at organisere det daglige arbejde ved akut sygdom og fravær i samarbejde med øvrige kollegaer i ortopædkirurgiske speciale. 
  • En teamplayer med gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper og en person, som tager ansvar for at bidrage til en arbejdsplads med god energi og kollegial medomsorg.
  • Gerne en person med kørekort til personbil.
Vi tilbyder
  • En arbejdsplads, som er muligheds- og løsningsorienteret, med let adgang til fysioterapeutfaglig ledelse.
  • En arbejdsplads, der prioriterer udvikling og faglig sparring højt.
  • Mulighed for mentorordning for at støtte faglig udvikling og tryg indføring i arbejdsgange og -opgaver.
  • Flotte træningsfaciliteter
  • En arbejdsplads med stor grad af selvstændighed i planlægning af egen arbejdsdag.
  • Godt kollegialt netværk i et stort hus med 65 ansatte med forskellige faglige baggrunde.
  • Et ortopædkirurgisk speciale bestående af 7 kolleger, som vil lægge sig i selen for, at du kommer trygt og godt ind i hverdagens opgaver. 

Hvis du deler vores passion for genoptræning og ønsker at være en del af et dedikeret arbejdsfællesskab så send os en ansøgning, hvor du fortæller os lidt om, hvordan dine faglige og personlige kompetencer matcher det, vi søger, og de arbejdsopgaver, der skal løses. 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kontakt os

For mere information om stillingen og vores arbejdsplads kontakt:
Områdeleder Christine G A Hanssen tlf. 51675415
TR Yvonn Madsen 29743988 . 

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfrist den 17. november kl. 12.00  

Samtaler den 18. november i tidsrummet 12.30 – 18.00

Halsnæs Kommune er ”røgfri arbejdsplads”. Vi beder om at se uddannelsesbevis, straffeattest, børneattest og referencer. 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Log ind