Vil du arbejde med komplekse datamængder og udvikle intuitive BI-løsninger, der gør en reel forskel for ledere i Danmarks største sundhedsorganisation? Har du en stærk teknisk profil og brænder for at omsætte data til værdifuld indsigt? Så er du måske vores nye kollega. I enheden Data og Digitalisering søger vi en erfarne og en nyuddannede data-drevet BI-specialist, som vil være med til at udvikle og videreudvikle dashboards og andre rapporteringsløsninger – særligt i Power BI og SQL.
Om stillingen Vi arbejder for at gøre en forskel for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre, samt for at skabe et godt fagligt arbejdsmiljø og ha' det sjovt, mens vi går på arbejde
Arbejdsliv i sundhedsvæsenet handler om liv, og det er et vigtigt strategisk fokus at få mest mulig indsigt ud af vores omfattende data om bl.a. løn, vagtplaner, trivsel, sygefravær, løn, personaleomsætning og surveys.
Du vil komme til at arbejde med følgende i tæt samarbejde med dine teamkollegaer:
- Designe og udvikle dashboards i Power BI inkl. avanceret DAX-programmering
- Udvikle og optimere SQL-views som datagrundlag
- Udarbejde dataudtræk og analyser i Excel og evt. Python
- Have dialog med brugere og omsætte deres behov til intuitive løsninger
I en af stillingerne vil der være mulighed for at bidrage til koordinering og prioritering af de daglige dataforespørgsler vi modtager fra f.eks. hospitaler, presse og direktion.
Om dig Du har en stærk teknisk værktøjskasse og kan skabe indsigt, som både fagfolk og ikke-tekniske brugere kan handle på.
Derudover har du:
- erfaring med f.eks. Power BI, SQL, DAX eller Python
- et skarpt analytisk blik og kan finde mønstre i komplekse datamængder
- evnen til at kommunikere tekniske resultater til forskellige målgrupper
- en struktureret tilgang til arbejdet og kan navigere i en hverdag, hvor opgaverne til tider kan skifte hurtigt
- muligvis kendskab til arbejdet med HR- eller økonomidata, men det er ikke et krav.
Du har udpræget holdånd og er ambitiøs på teamets vegne. Vi lægger vægt på, at du bidrager til et stærkt fagligt miljø, og har lyst til at være sparringspartner for dine kollegaer. Du bliver i dagligdagen en del af et datateam med 10 dygtige holdspillere, præget af højt humør, hjælpsomhed, engagement og faglig nysgerrighed.
Om os Center for HR og Uddannelse er en del af Danmarks største sundhedsorganisation med 44.000 ansatte, hvor ca. 70 pct. er sundhedspersonale fordelt på syv hospitaler. Vi leverer uddannelse og kompetenceudvikling, ledelses- og organisationsudvikling, og vi yder rådgivning og service inden for løn, personalejura, personalepolitik og arbejdsmiljø.
I Center for HR og Uddannelse dyrker vi nysgerrighed og læring. Her får du mulighed for at udvikle dig i en retning, der gør dig til medskaber af fremtidens sundhedsvæsen. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi forventer – og giver plads til – at du selv tager ansvar og initiativ. Vi vil styrke lederskabet i den enkelte, fordi vi tror på, at det skaber faglig og personlig energi og bedre resultater.
Datateamet indgår i enheden Data og Digitalisering, der består af i alt ca. 30 dedikerede, engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, som arbejder for at sikre den fortsatte udvikling af forretningen og skabe enkle løsninger til regionens medarbejdere og ledere. Vi ansætter lige nu til sektionen, Data og Rapportering (under Data og Digitalisering), hvor de faglige områder består af at styrke formidlingen og anvendelsen af regionens HR- og uddannelsesdata, samt at styre centerets samlede økonomi.
Derudover har vi i enheden fokus på at udvikle digitale værktøjer inden for emner som fx rekruttering, løn og personaleadministration, uddannelse og læring.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Enhedschef Michael Vierø på tlf. 24 79 24 02 eller michael.vieroe@regionh.dk (Fra 9. juni – 25. juli)
Eller
Sektionschef Tanja la Cour på tlf. 23 81 68 50 eller tanja.olsen.la.cour@regionh.dk. (Fra 4. - 10. aug.)
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifi-kationer.
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt.
Arbejdsstedet er Center for HR og Uddannelse, Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 1, opgang 3A, 2900 Hellerup.
Vi ønsker så vidt muligt stillingerne besat senest 1. oktober 2025, men er fleksible ift. at få de rette kandidater ind.
Vi forventer at holde 1. samtaler d. 18. og 20. august samt 2. samtaler d. 25. august. I forbindelse med 2. samtale vil du skulle løse en caseopgave på stedet lige inden samtalen.
Ansøgningsprocedure Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis inden den 10. august 2025.