2 afdelingsledere søges til Myndighed Social - en ny organisering af socialområdets myndighedsafdelingerHar du indstillet dit ledelseskompas til sund og ordentlig ledelse?
Har du energi til nye spændende udfordringer i et nyetableret lederteam, hvor dine kompetencer og erfaringer spiller en vigtig rolle?Og kan du se dig selv på en arbejdsplads, hvor arbejdsopgaverne er komplekse, og hvor der dagligt sker udvikling? Så er du velkommen til at læse mere her.Den nye afdeling Myndighed Social er forankret i Center for Handicap og Myndighed, som er en del af Randers Kommunes Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Centeret består udover myndighedsafdelingen af flere udførerområder. Vi arbejder ud fra en grundlæggende holdning om at være hinandens forudsætninger.
Myndighed Social er nyetableret pr. 1. maj 2025 ifm. en intern omorganisering. I Myndighed Social er der samlet ca. 45 medarbejdere, og du vil blive afdelingsleder for medarbejdere, der arbejder efter servicelovens paragraffer. Der skal etableres to myndighedsafdelinger, og der søges her afdelingsledere til begge afdelinger. Én afdeling med målgruppen Psykiatri og Socialt udsatte, og én afdeling med målgruppen Handicap. Begge afdelinger består af ca. 17 til 24 medarbejdere. I Myndighed Social er der et sekretariat, som består af administrative medarbejdere, udviklingsmedarbejdere, jurist samt forhandlingskoordinator. Den administrative gruppe refererer til myndighedslederen.
Du vil som afdelingsleder referere til myndighedslederen for den samlede myndighedsafdeling, og ledergruppen vil bestå af myndighedslederen samt de 2 afdelingsledere.
I stillingen vil du varetage den nære ledelse af socialrådgiverne, som primært arbejder med mestringsvejledning § 85 samt botilbud § 107/108 samt kombinationen § 105/85. Derudover er der også særligt fokus på § 100, § 110 samt Housing First. Alt dette i tæt samarbejde med udførerområdet.
Du vil skulle prioritere den nære sparring med rådgiverne ved blandt andet at deltage i deres teammøder, med henblik på at fastholde den høje faglighed og samtidig skabe rum for forskelligheder. Det er vigtigt, at du er klar og tydelig i din formidling for både borgere, pårørende og medarbejdere, så der sikres fælles forståelse og retning for samarbejdet. I Randers Kommune arbejdes der ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, hvor vi flere steder også arbejder med konceptet ”Mit liv min plan”, som er en visuel handleplan, der skal sikre at inddrage borgerne i deres fremtidige mål og drømme. Vi forventer derfor, at du arbejder helhedsorienteret og har et kreativt mindset til opgaveløsningen, så borgernes ønsker, håb og drømme altid er i højsæde. Dertil vil du som afdelingsleder, i samarbejdet med medarbejdere og ledelsesgruppen, have fokus på langsigtede løsninger til borgerne som udspringer af en tro på, at vi skal støtte borgerne i at mestre mest muligt i eget liv.
Hvad kendetegner os?I afdelingen arbejder vi målrettet med drift og udvikling af myndighedsområdet, hvor innovation og gode arbejdsgange er en forudsætning for succes. Vi har behov for afdelingsledere, der i et samarbejde med ledere og medarbejdere i organisationen kan understøtte, at vi kommer i mål med kerneopgaven, samtidig med at vi udvikler vores interne samarbejde og arbejdsmiljø.
Afdelingen har samtidig en vigtig rolle i at udmønte den politiske aftale SØP, som er socialområdets økonomiske plan, hvor vi sammen som forvaltning, udfører og myndighed ønsker at skabe balance mellem budget og forbrug. Det er vigtigt, at du som afdelingsleder understøtter implementering og omsætning og dermed skaber forbindelse mellem strategi og faglig praksis. Et vigtigt element er bl.a. også omsætning af vores nye kodeks for samarbejdet mellem borgere, pårørende, netværk og Randers Kommune samt fokus på den gode overgang fra barn til voksen.
Du vil stå i spidsen for en medarbejdergruppe, der- er faglige og engagerede og som har god humor
- løfter i flok og som udviser stor ansvarlighed ift. opgaven og hinanden som kollegaer
- har gode ideer og byder aktivt ind ift. opgaverne
- stiller relevante spørgsmål til hverdagen og de processer vi er en del af
- tager arbejdsmiljøet alvorligt og bidrager til denne udvikling
- yrives godt i rammer der er fleksible og gennemsigtige og som gerne vil inddrages
Vi søger to afdelingsledere, der- har sit ledelseskompas godt indstillet på ordentlig inddragende ledelse
- gerne har ledererfaring med voksenmyndighedsområdet og en socialfaglig baggrund, eller er særligt optaget af ledelse af en myndighedsafdeling og myndighedsarbejde
- er nærværende, dialogorienteret og tydelig ift. medarbejderne
- kan understøtte medarbejderne fagligt og give kvalificeret sparring
- er bevidst om sin kommunikation og ved, hvad kommunikation kan
- har overblik der sikrer retning og løbende prioriterer opgaverne
- har erfaring med at arbejde i krydspres fra mange interessenter og holder fast i det gode samarbejde
- kan arbejde systematisk og styrer processer og forandringer til ende
- kan arbejde loyalt og professionelt ud fra de rammer og vilkår, der gør sig gældende i en politisk styret organisation
- er indstillet på at bedrive økonomisk ledelse på egen afdeling
- gerne har en lederuddannelse
Du bliver en del af en ledergruppe, der- er nyetableret ifm. omorganiseringen 1. maj 2025. Du skal derfor bidrage aktivt ind i styrkelsen af et nyt ledelsesteam i den samlede myndighedsafdeling
- har en ambition om at skabe en myndighedsafdelingen, der kan sætte det ”lange lys” på borgernes behov – og at vi skaber helheder og sammenhæng på tværs af hele myndighedsområdet – Myndighed Social
- vægter sparring og team‘er op med medarbejdere og lederkollegaer (også udenfor Myndighedsområdet)
- består af hele forvaltningen Social- og Arbejdsmarked, hvor fællesskabet bevidst dyrkes
- vægter faglig og personlig udvikling
- har en uhøjtidelig omgangstone og som kan lide et godt grin
Løn og ansættelsesvilkårefter gældende overenskomst og forhandling.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling.
Vi beder om, at du i din ansøgning henviser til referencepersoner og evt. peger på, hvilken af de to afdelinger du har mest interesse i at lede, hvis du har en særlig præference.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
AnsøgningsfristDin ansøgning vedlagt relevant dokumentation skal sendes via vores rekrutteringssystem
senest den 20. april 2025.Tiltrædelsesdato: 1. maj 2025, hvis muligt.
Ansættelsesforløbet vil indeholde to samtaler. Vi afholder første samtalerunde den 23. april 2025 og anden samtalerunde den 29. april 2025.
Imellem de to samtaler vil du skulle deltage i en personprofil med mundtlig tilbagemelding.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen,er du velkommen til at kontakte myndighedsleder Anja Warrer på telefon 51 29 14 44 eller centerleder Mette Wind på telefon 24 92 03 61.
Vi glæder os til din ansøgning.
På disse links kan du finde yderligere oplysninger omRanders Kommune - Randers KommuneOm handicapområdet - Randers KommuneHandicapplaner - Randers KommuneKvalitetsstandarder på Socialområdet - Randers KommuneStrategi for psykiatri- og udsatteområdet