2-årig stilling som social vicevært ved VoksenBøgen

fuldtid
2-årig stilling som social vicevært ved VoksenBøgen
  • Aalborg kommune
  • Boulevarden 13 9000 Aalborg

2-årig stilling som social vicevært ved VoksenBøgen

Vi søger en engageret og relationsstærk social vicevært til et nystartet team i vores bostøtteafdeling, der skal levere støtte til udsatte borgere i udslusningsboliger, som led i en Housing First indsats.

Udslusningsboligerne er målrettet borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som har brug for hjælp til at opnå og fastholde en bolig, herunder borgere, der opholder sig i midlertidige boformer som f.eks. boformer efter servicelovens § 110. 

Opgaven har til formål at nedbringe hjemløshed gennem en helhedsorienteret indsats, hvor borgerne tilbydes egen bolig og intensiv social støtte.

Din rolle

Som social vicevært bliver du en central aktør i at skabe et trygt og inkluderende bomiljø for borgere i udsatte positioner. Du skal være med til at bygge bro mellem beboere, lokalsamfundet og relevante aktører – og støtte borgerne i at fastholde deres bolig og deltage i meningsfulde fællesskaber. Du bliver en synlig og tilgængelig støtteperson i borgernes hverdag og indgår i et tæt samarbejde med ejendomsfunktionær, foreninger, lokalsamfundet og øvrige aktører.

Dine opgaver

  • Relationsarbejde: Skabe tillidsfulde relationer til borgere og være en nærværende kontaktperson i hverdagen. 
  • Praktisk støtte: Hjælpe med indflytning, forståelse af husorden og nabokontakt, affaldssortering og boligrelaterede spørgsmål. 
  • Fællesskabsaktiviteter: Organisere sociale aktiviteter. 
  • Brobygning: Etablere kontakt til lokale foreninger, organisationer og erhvervsliv for at åbne op for almene fællesskaber. 
  • Tværfagligt samarbejde: Indgå i tæt samarbejde med bostøttemedarbejdere, ejendomsfunktionærer, lokalsamfund og øvrige aktører.

Kan du se dig selv arbejde med opgaven? Og vil bruge dine kompetencer til at bidrage til fælles opgaveløsning samt et positivt arbejdsmiljø? Så har du muligheden for at søge en 2-årig tidsbegrænset stilling ved VoksenBøgens bostøtteafdeling som social vicevært med tiltrædelse 1. december 2025. 

 

Dine kvalifikationer:

  • Relevant erfaring
  • Kan håndtere konfliktfyldte situationer med ro, empati og professionalisme 
  • Har viden om og erfaring med psykisk sygdom, misbrug og social udsathed samt evne til at støtte borgeren i mestring og udvikling.
  • Arbejder recovery-orienteret og med respekt for borgerens ret til selvbestemmelse
  • Trives i en rolle med høj grad af fleksibilitet, selvstændighed og ansvar
  • Relationskompetent og empatisk – du formår at skabe tillid og tryghed
  • Initiativrig og kreativ i tilrettelæggelsen af fællesskabsaktiviteter
  • Har stærke samarbejdsevner og evne til at koordinere indsatser på tværs 
  • Har evne til at tilpasse indsatsen efter borgerens behov og være opsøgende og vedholdende i kontakten.

Hvem er VoksenBøgens Bostøtte:
VoksenBøgens Bostøtte er en del af et helhedstilbud, som dels består af 5 botilbud, en Dagbeskæftigelse og VISO.

Vi tilbyder:

En ansættelse på en dynamisk og udviklende arbejdsplads, hvor fokus på kerneopgaven, tværfagligt samarbejde, internt som eksternt. Fleksibilitet og professionalisme tegner vores tilgang til arbejdet. Vi arbejder konkret med Aalborg Kommunes, Job og Velfærds værdigrundlag som afsæt for den kultur vi ønsker at fremme og specifikt med de mål og strategier som løbende udmeldes. Der afholdes løbende sags supervision og afholdes personalemøder løbende, hvor faglig sparring, vidensdeling og den fremadrettede planlægning foretages.

 

Ansættelsesvilkår:

  • Stillingerne er omfattet af lokal Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst
  • Ansættelse på 37 timer der fordeler sig over dag, - aften og weekend
  • Kørekort er en forudsætning

Ønsker du nærmere oplysninger om stillingen, kan du kontakte VoksenBøgen bostøtte, afdelingsleder Cerina Dalfoss på mail: cda-jv@aalborg.dk og på telefon 3199 0488 på hverdage.

Ansøgningsfrist:
Vi tilstræber at besætte stillingerne hurtigst muligt, og indkaldelse til samtale vil ske løbende via mail/telefon. Stillingen vil være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat, dog minimum 24.10.2025.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest



Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind