152376 Kliniske lektorater med fokus på forskning

deltid
152376 Kliniske lektorater med fokus på forskning
  • KU - SUND - PANUM KBH N
  • Blegdamsvej 3B, 2200 Kbh. N
KLINISKE LEKTORATER (MED FOKUS PÅ FORSKNING)

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet



Ved Institut for Klinisk Medicin er et antal 5-årige stillinger som klinisk lektor (med fokus på forskning) ledige til besættelse i perioden 1. august 2026 til 31. juli 2031. Ansøgningsfristen er 1. december 2025. Bemærk, at titlen på et klinisk forskningslektorat er ændret til et klinisk lektorat (med fokus på forskning).

Stillingen som klinisk lektor (med fokus på forskning) er rettet mod ansøgere med hovedstilling som overlæge/afdelingslæge i Region Hovedstaden, og er møntet på særligt talentfulde forskere, der ønsker et karriereforløb med et væsentligt forskningsindhold. Stillingerne henvender sig primært til ansøgere, der ikke tidligere har varetaget en 5-årig stilling som klinisk forskningslektor.

Antal stillinger fordelt således:

  • Amager-Hvidovre Hospital: 2
  • Bispebjerg-Frederiksberg Hospital: 2
  • Herlev-Gentofte Hospital: 2
  • Nordsjællands Hospital: 1
  • Region Hovedstadens Psykiatri: 2
  • Rigshospitalet: 2
  • 1 strategisk stilling i Geriatri ved et af følgende hospitaler
    • Amager-Hvidovre Hospital
    • Bispebjerg-Frederiksberg Hospital
    • Herlev-Gentofte Hospital
    • Nordsjællands Hospital
Information om Institut for Klinisk Medicin: www.ikm.ku.dk/

Stillingsbeskrivelse

Som udgangspunkt varetager en klinisk lektor (med fokus på forskning) kliniske opgaver svarende til halvdelen af stillingen, mens den anden halvdel af stillingen benyttes til forskningsopgaver – herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling – og undervisning. Dertil kommer faglig udvikling, som fx deltagelse i den videnskabelige udvikling af fagområdet, forskeruddannelse, vejledning og bedømmelsesarbejde.

Som klinisk lektor (med fokus på forskning) ved Institut for Klinisk Medicin forventes du at bidrage til undervisningen på forskningstræningskurserne for læger i hoveduddannelsesforløb ved Region Øst og indgå i bedømmelsesarbejde i forbindelse med IKM’s opslagsrunder for kliniske lektorater.

Kvalifikationskrav

Ansættelse forudsætter, at ansøger er ansat som overlæge eller afdelingslæge ved en af de hospitalsafdelinger, der varetager undervisning af medicinstuderende i kliniske fag. Ansættelse forudsætter også, at den pågældende er speciallæge når stillingen tiltrædes.

Kvalifikationskravet til den kliniske lektor (med fokus på forskning) er lægevidenskabelig kandidateksamen, speciallægeanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, f.eks. ph.d.-grad eller doktorgrad og efterfølgende dokumenteret videnskabelig produktion på internationalt niveau. Desuden vil der blive lagt vægt, at kandidaten har erfaringer med flere af følgende områder:

  • Videnskabelig vejledning af bachelor- kandidat- og ph.d.-studerende
  • Forskningsadministration
  • Internationalt forskningssamarbejde
  • Præ- og postgraduat undervisning
  • Pædagogisk uddannelseskompetence til brug ved videreudvikling af undervisningen
  • Erfaringer fra udlandet eller industrien
  • Planlægning af internationale/nationale symposier eller andre videnskabelige arrangementer
  • Deltagelse i råds-, nævns- og udvalgsarbejde
Der gælder seks overordnede kriterier for lektoransættelser ved Københavns Universitet: forskning, undervisning, samfundsmæssig impact, organisatorisk bidrag, ekstern finansiering, og ledelse. Disse kriterier vil udgøre rammen for bedømmelsen af ansøgerne. Find mere information om hvert kriterie her: https://employment.ku.dk/faculty/criteria-for-recognising-merit.

Arbejdstid

Fordelingen mellem de forskellige opgaver kan variere over den 5-årige ansættelsesperiode. Undervisningsforpligtelsen er 30 konfrontationstimer pr. år samt udførelse af andre arbejdsopgaver i et omfang op til 100 timer. Hvis der ikke pålægges andre arbejdsopgaver, kan konfrontationstimetallet forhøjes fra 30 op til 50 timer årligt.

Eventuel nuværende ansættelse som klinisk lektor (sats A, sats B eller sats C) ophører, såfremt ansøger ansættes som klinisk lektor (med fokus på forskning).

Aflønning

Aflønning sker i henhold til Aftale af 11. februar 2024 mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet, Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger om kliniske lektorer ved universiteter under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

En klinisk lektor (med fokus på forskning) aflønnes med et årligt honorar på kr. 47.600 (Grundbeløb 31. marts 2012- niveau), svarende til kr. 59.458,40 (1. november 2025-niveau). Honoraret udbetales med 1/12 månedligt bagud. Honoraret er pensionsgivende, og pension udgør 17,1 %, hvoraf 1/3 anses for at være den ansattes eget bidrag. Der ydes særlig feriegodtgørelse på 1,5 %.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til enten den relevante koordinerende professor eller til institutleder, Professor Jesper Hastrup Svendsen, Institut for Klinisk Medicin, tlf. 26 20 09 93, mail: jesper.hastrup.svendsen@regionh.dk

Krav til ansøgningen
Ansøgningen skal indeholde følgende, og kan skrives på enten dansk eller engelsk:

  1. Motivation
  2. CV
  3. Speciallægeautorisation
  4. Publikationslister
    • En komplet og nummereret publikationsliste
    • Liste over 5 publikationer, som ønskes inddraget i bedømmelsen
  5. Undervisningsportfolio
  6. Forskningsplan
    • En samlet strategisk plan for ansættelsesperioden. Planen skal indeholde en oversigt over formål, metoder, eventuelle delprojekter, samarbejdspartnere og perspektiver. (max 3 sider).
  7. Undervisningsplan (max 1 side).
  8. Self-declaration form (udfyldes og uploades under “Andet relevant materiale”)
  9. Bekræftelse på finansiering af overlæge-/afdelingslægestillingen fra hospitalets ansvarshavende afdeling (udfyldes og uploades under “Andet relevant materiale”)
Her finder du vejledning til ansøgningsdokumenterne: Ansættelser – Københavns Universitet

Undervisningsportfolio

Self-declaration form

Bekræftelse på finansiering

Ansøgning uploades senest mandag den 1. december 2025, kl. 23.59.

Samtaler forventes afholdt:

13. maj 2026 (eftermiddag): Herlev-Gentofte Hospital

20. maj 2026 (eftermiddag): Rigshospitalet

21. maj 2026 (formiddag): Amager-Hvidovre Hospital

22. maj 2026 (eftermiddag): Nordsjællands Hospital

27. maj 2026 (eftermiddag): Region Hovedstadens Psykiatri

28. maj 2026 (eftermiddag): Bispebjerg-Frederiksberg Hospital

Ansættelsesprocessen

Ansøgere bliver bedømt i henhold til reglerne i Bekendtgørelse nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter. Processen er i korte træk følgende:

  • Efter ansøgningsfristen bliver der nedsat et sagkyndigt bedømmelsesudvalg
  • Ansøgerne informeres om udvalgets sammensætning (omkring uge 4, 2026) samt deres frist for indlevering af bedømmelsen (forventeligt uge 8, 2026)
  • Ansøgerne vil få adgang til egen bedømmelse
  • Et ansættelsesudvalg tager stilling til, hvem af de kvalificerede ansøgere, der skal indkaldes til samtale (forventeligt uge 17, 2026)
  • Institutlederen træffer endelig afgørelsen om, hvem der tilbydes ansættelse på baggrund af ansættelsesudvalgets indstilling
  • Alle ansøgere får besked om afgørelsen efter samtalerne
Københavns Universitet opfordrer alle interesserede i disse stillinger til at søge.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med ca. 8.000 studerende, 1.500 ph.d.-studerende og ca. 3.200 årsværk udgør et inspirerende (internationalt) miljø, hvor forskning og uddannelse er i verdensklasse. Vores mission er at skabe ny viden og erkendelse gennem vores kerneopgaver: Forskning, Uddannelse, Videndeling og Formidling. Med forskningsdiscipliner, der spænder fra molekyle til samfund, bidrager Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med dygtige kandidater, forskningsresultater og opfindelser til fremtidens sundhed. Se mere på www.sund.ku.dk
Københavns Universitet præger aktivt sin samtid gennem fremragende forskning, uddannelse og samarbejde. KU hører til de højest rangerende universiteter i Europa og er Danmarks ældste universitet, grundlagt 1479. I dag omfatter KU 37.000 studerende og 9.000 ansatte tilknyttet seks fakulteter: humaniora, jura, natur- og biovidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og teologi. www.ku.dk.




Log ind