Vil du bruge din socialfaglige erfaring dér, hvor den virkelig gør en forskel?I Ellekilde – en del af Gladsaxe Handicaptilbud – opstarter vi et skærmet tilbud med 1:1-normering. Nu søger vi erfarne medarbejdere, der vil være med fra begyndelsen.
En yngre mand flytter ind med behov for massiv støtte til relationsdannelse, struktur og forudsigelighed. Arbejdet kræver høj faglighed, ro og tydelighed – og giver samtidig mulighed for reel fordybelse og kontinuitet i indsatsen.
OpgavenDu får ansvar for at
- Opbygge en stabil og tillidsfuld relation
- Skabe tydelig struktur og forebyggende rammer
- Arbejde systematisk med udvikling og vedligeholdelse af færdigheder
- Forebygge og håndtere udadreagerende adfærd med afsæt i low arousal
- Dokumentere målrettet og sikre faglig progression
- Indgå i tæt samarbejde med team, pårørende og samarbejdspartnere.
Stillingen er for dig, der trives i 1:1-arbejde og ser værdien i langsigtet, vedholdende relationsopbygning.
Vi søger dig, der- Er uddannet pædagog eller har anden socialfaglig uddannelse med solid erfaring inden for udviklingshandicap
- Har indgående kendskab til autisme, ADHD og strukturpædagogik
- Arbejder metodisk, reflekteret og dokumentationsstærkt
- Kan bevare ro og faglighed i komplekse situationer
- Har høj bevidsthed om egne grænser og professionel rolle
- Ønsker at præge et nyt tilbud fra start.
Hos os er faglighed ikke en overskrift – det er en forpligtelse.
Vi tilbyder- En central rolle i opbygningen af et nyt, skærmet tilbud
- Løbende supervision og faglig sparring
- En tydelig og tilgængelig ledelse
- Et lille, professionelt miljø med høje ambitioner.
Arbejdsstedet ligger i rolige omgivelser i Kgs. Lyngby.
Yderligere oplysningerKontakt daglig leder Carolina Ximena på telefon 23 42 75 27 eller mail
Caxipi@gladsaxe.dk for yderligere oplysninger.
Stillingerne er til dag, aftenarbejde- og weekendarbejde.
Ansøgningsfrist9. marts 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Tiltrædelse den 1. april 2026, eller hurtigst muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Stillingen er 37 timer. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.