Da vores dygtige pædagogmedhjælpere skal ud i den store verden, søger vi lige nu deres afløser.
Vi søger dig, der elsker at være sammen med børn og vil være med til at give dem et fantastisk tilbud og gode oplevelser efter skoletid.
Kan du se dig selv i at være en del af en sfo og friskole, hvor udvikling, glæde og samarbejde er i højsædet? Vægter du nærvær og gode relationer og vil bruge dette til at hjælpe og udvikle det enkelte barn? Brænder du for at være sammen med børn? Ja, så er det dig, vi ønsker at byde velkommen.
Stillingen er på 16 timer ugentligt i sfo’en og med gode muligheder for vikartimer i skoledelen. Opstart er 1.1.2026 og gerne med mulighed for blød opstart i december.
Hvem er vi:
Parkskolen blev grundlagt som friskole i 2006. Dengang med 32 børn fordelt på alle årgange. Siden er vi vokset støt og roligt til i dag at rumme 200 elever. Heraf går ca. 70 børn i SFO Rødderne og Klub 4 fra 0.-4. årgang. Vi blev i maj 2019 certificeret som DGI Udeskole.
På Parkskolen arbejder vi ud fra følgende værdier:
Vi tror på, at Børn kan.
Det betyder, at
- alle børn rummer styrker og potentiale.
- børn går i skole for at udvikle det, de kan, ikke fordi de mangler noget.
- Bevidsthed om Løgstrups etiske fordring: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.
Derudover bygger skolens og sfo’ens værdisæt også på de kristne værdier.
Hvad er det vi søger?:
En pædagogmedhjælper med et indre legebarn og der er fuld af gode ide’er til lege og aktiviteter, der bygger op om glæde, trivsel og læring.
Du kan agere tydeligt, har overblik og sans for at finde gode løsninger, så du kan være en god guide for børnene.
Du har lyst til at bidrage til den faglige dialog.
Du er anerkendende, troværdig, loyal og har en høj grad af empati i samarbejdet med børn, forældre og kolleger.
Du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, opgaveløsninger og arbejdstider.
Du bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø.
Du kan stå inde for skolens værdigrundlag.
Vi tilbyder:
På Parkskolen bliver du ansat i en velfungerende organisation med dygtige, selvstændige og samarbejdsorienterede kolleger, som tager ansvar for organisationens faglighed og udvikling. Du vil være på en arbejdsplads med forankring i grundlæggende værdier og en stærk kultur. Du vil opleve et højt forældreengagement og motiverede børn i et trygt og respektfuldt læringsmiljø. Og du vil blive mødt med ledelsens tillid til, at du gennemfører dit arbejde på et højt fagligt niveau.
Du kan forvente at:
Møde glade børn, forældre og kolleger
Blive en del af et anerkendende, åbent og ærligt arbejdsfællesskab
Bliver udfordret fagligt og personligt
Få indflydelse på daglig pædagogisk praksis
Blive en del af det gode samarbejde ml. sfo og indskoling
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder i SFO’en Jytte Risom på 22 43 91 50. Tjek vores hjemmeside www.parkskolen.dk
Der er ansøgningsfrist onsdag d. 3. december til jsr@parkskolen.dk
Vi ser ansøgninger igennem og afvikler samtaler løbende.