1- årigt barselsvikariat - Er du økonom, og brænder du for økonomistyring i en stor afdeling, så er det dig, vi søger i Ortopædkirurgisk afdeling

fuldtid
1- årigt barselsvikariat - Er du økonom, og brænder du for økonomistyring i en stor afdeling, så er det dig, vi søger i Ortopædkirurgisk afdeling
  • Bornholms Hospital
  • Ullasvej 8
Vil du være tæt på de strategiske beslutninger i en af de største afdelinger på Amager-Hvidovre Hospital, i en tid hvor der tages hul på opgaverne i Sundhedsreformen, og har du lyst til at arbejde med økonomistyring i en dagligdag, hvor du får et stort indblik i hospitalsdrift, og hvor opgaverne løses i samarbejde med kolleger? Så er en stilling som barselsvikar i Ortopædkirurgisk afdeling noget for dig.

Ortopædkirurgisk afdeling er blandt de største afdelinger på Amager og Hvidovre Hospital med stort aktivitets- og patientflow. Afdelingen administrerer et større budget, og har omkring 400 ansatte fordelt på tre sengeafsnit, ambulatorium og operationsgang.

Vi tilbyder:

En stilling placeret midt i afdelingens maskinrum og tæt på ledelsen, hvor du vil få et stort ansvar for overholdelse af afdelingens budgetter. Du vil skulle arbejde med økonomi og aktivitetsstyring, som er en central del i styringsgrundlaget, og du vil få en væsentlig rolle i dette. Arbejdsopgaverne er afvekslende, og du skal trives med selvstændig opgavevaretagelse og ledelsesbetjening.

Vi arbejder med opgaver, der understøtter økonomistyring på Amager og Hvidovre Hospital og hospitalsdirektionens beslutninger. Økonomistyringen tager udgangspunkt i grundlaget om værdibaseret sundhed i Region Hovedstaden.

Hver måned opfølges der på budgetoverholdelse, aktivitetsudvikling samt kapacitetsudnyttelsen i afdelingens mange enheder. Med dine analyser og viden skal du bidrage til, at afdelingsledelsen træffer de rigtige beslutninger.

Du vil være i tæt dialog med afdelingsledelsen, som du refererer direkte til. Derudover vil du have et særlig tæt samarbejde med de andre afdelingsøkonomer og Økonomi og Planlægning på Hvidovre Hospital, ligesom du vil have et samarbejde med relevante mellemledere.

Vores forventninger til dig:

◾ Relevant økonomisk uddannelse

◾ Talstærk og kan jonglere med større datasæt

◾ Selvstændig og tager ansvar for egen læring

◾ Analytisk skarp og stærk i formidling

◾ Initiativrig, nysgerrig og kan samarbejde tværfagligt

◾ Mestrer Excel eller tilsvarende

◾ Kendskab til sundhedsvæsenet og sundhedsdata er en fordel

Få et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv

Du kommer til at indgå i et inspirerende arbejdsmiljø med andre engagerede kollegaer i staben, ligesom du vil få samarbejdsrelationer med afdelingens mellemledere. Vi har et grundigt introduktionsprogram, hvor du får kendskab til afdelingen og mulighed for at lære organisationen at kende.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vikariatet går fra 1. januar 2026 eller efter aftale og et år frem.

Yderligere information

For yderlige information er du velkommen til at kontakte

Chefsygeplejerske, Dorte Evaristi på 3862 2354 eller e-mail: dorte.evaristi@regionh.dk eller

Cheflæge, Nanna Salling, på 3862 2330 eller e-mail: nanna.salling@regionh.dk.

Ansøgningsfrist: 28 oktober 2025

Samtaler: forventes afholdt i uge 44 eller efter aftale.





Log ind