Attraktiv vagtfri stilling som Social og Sundhedsassistent eller Sygeplejerske søges til Rusmiddelbehandling Prags Boulevard pr.1 juni 2024.
Har du erfaring med rusmiddelbehandling, og finder du arbejdet med udsatte borgere betydningsfuldt? Du vil som sundhedsfaglig træde ind i et center med fokus på udvikling, hvor vi sammen har sat fokus på, hvordan vi kan yde en mere målrettet og fokuseret rusmiddelbehandling for borgere i substitutionsbehandling.
Rusmiddelbehandling Prags Boulevard Rusmiddelbehandling Prags Boulevard er placeret på Amager, tæt på Lergravsparkens metrostation, og er en del af Rusmiddelbehandling København. Enheden tilbyder rusmiddelbehandling til ca. 180 borgere med opioidafhængighed efter servicelovens § 101 og medicinsk behandling efter sundhedsloven §§ 141 og 142. Rusmiddelbehandling Prags Boulevard har desuden en tilknytning til Specialenheden Forchhammersvej som har til huse på Frederiksberg.
Personalegruppen er tværfaglig sammensat og består af rusmiddelbehandlere, social- og sundhedsassistenter og afdelingslæger, der gennem tværfaglig organisering varetager behandling af rusmiddelbrugere med komplekse psykosociale og medicinske problematikker.
Om stillingen De sundhedsfaglige opgaver retter sig mod iværksættelse af og opfølgning på den medicinske behandling i tæt samarbejde med lægerne, medicindosering, udlevering af medicin til borgerne, screening for hepatitis og hiv, håndtering af rusmiddelsrelaterede psykiske og somatiske lidelser. Derudover har vi et bredt samarbejde med både interne og eksterne aktører samt andre samarbejdspartnere, fx den sociale hjemmepleje, hospitaler, distriktspsykiatri, praktiserende læger, herberger og bosteder m.fl.
Du bliver en del af et hus, hvor du får 13 engagerede og hjælpsomme kollegaer. Der er dagligt morgenmøder og ugentlige faggruppemøder samt behandlingskonferencer mv.
Din profil Vi søger en sundhedsfaglig medarbejder, der kan arbejde selvstændigt og struktureret i en ambulant funktion. Du skal have interesse og viden inden for psykiatri og somatik og kan omsætte din viden i samarbejdet med mennesker, der grundet problematisk opioidbrug og livsstil har brug for kompleks støtte, fx i form af brobygning til andre sundhedsfaglige tilbud. Du er med til at gøre en forskel for socialt udsatte og udligne uligheden i sundhed for disse mennesker.
Vi lægger vægt på, at du - har kendskab eller ønsker kendskab til misbrugsbehandling, herunder somatiske følgetilstande
- har kendskab til psykiatri og komorbiditet
- kan varetage medicinudlevering, blodprøvetagning, sårpleje, følge borgere i sundhedsvæsnet samt varetage samtaler af forebyggende, motiverende og støttende karakter
- kan arbejde tværfagligt
- er dynamisk, fleksibel og mødestabil
- har flair for it og gåpåmod ved implementering af nye systemer
- vægter din faglighed højt
- bruger dine kolleger til sparring i dagligdagen
- er respektfuld og imødekommende i dit møde med andre, både borgere, kolleger samt samarbejdspartnere
- er venlig, konkret og direkte i din fremtoning og kommunikation
- kan lide at arbejde selvstændigt
Vi kan tilbyde dig - en stilling på 32 timer om ugen med senvagt hver torsdag til kl. 18.15
- mulighed for en ugentlig fridag
- weekend-, vagt- og helligdagsfri
- supervision og gensidig sparring
- et job med faglige og personlige udfordringer og med udstrakt kompetence og ansvar
- en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads, som du skal være med til at præge
- et spændende arbejde med mange alsidige opgaver og tværfagligt samarbejde
- ledere og kolleger, som er interesseret i dig, og hvad det er, du kan og vil
- en velfungerende personalegruppe med fokus både på det sociale og det faglige
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 32 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. juni 2024.
Mere information Har du spørgsmål eller blot lyst til at høre mere om jobbet, kan du kontakte enhedsleder Sandra Bondersholt på 5184 3639 eller afdelingsleder Jacob Wettergreen på 2156 5282.
Søg via linket senest onsdag den 17. april 2024 Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 22. april 2024.