Vil du arbejde med ledelsesbetjening, komplekse processer og mennesker? Interesserer du dig for økonomi eller styring af it-projekter, og er du kvalitetsbevidst, systematisk og grundig? Så har vi et alsidigt job til dig, på en arbejdsplads med stor fleksibilitet, engagerede kollager, høj trivsel og en nærværende ledelse. Vi sørger for grundig oplæring, så er du nyuddannet eller med få års erfaring, hører vi gerne fra dig. Vi skaber fundamentet for fremtiden Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst
Bliv en del af et tværgående område med spændende opgaver og høje ambitioner I Uddannelses- og Forskningsstyrelsens Center for it glæder vi os til at byde to nye kollegaer velkommen til en arbejdsplads med høj trivsel og godt kollegaskab. De to nye stillinger er placeret i vores nyoprettede område PMO og Tværgående, hvor vi er tyve medarbejdere og én områdeleder. Vores opgave er at varetage administration, kommunikation, projektledelse, økonomistyring, porteføljestyring og compliance i Center for it.
I 2024 vil vi bl.a. have stor fokus på at opbygge styringsprocesser i PMO og Tværgående samt Center for it. Derudover venter der en ny og spændende opgave med at understøtte porteføljestyringen af vores it-projekter og -systemer op mod vores direktion og vores departement. Samtidig skal vi undersøge, hvordan vi arbejder mere effektivt med økonomistyring både ift. vores kørende systemer og vores projekter.
Vi søger to nye medarbejdere Stilling 1: Har du interesse for styring af projekter, ledelsesbetjening og processtyring? Så send os din ansøgning til stilling 1.
Vi er godt i gang med at få etableret rammer for styring af vores it-projekter i styrelsen og har brug for endnu en hjælpende hånd til at udvikle og drive interne processer.
I samarbejde med dine nye kollegaer kan arbejdsopgaverne omfatte:
- udvikling og understøttelse af projekt- og porteføljestyringsprocesser
- udarbejdelse af ledelsesrapportering og sagsnoter til centerledelsen, direktionen og porteføljeboardet
- udvikling og supportering af tværgående projektrapportering
- dialog og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i form af vores departement, andre myndigheder og institutioner
- fastholdelse af det store overblik i en hverdag med mange aktiviteter og interessenter
Stilling 2: Har du interesse for økonomistyring og tilhørende processer? Så send os en ansøgning til stilling 2.
Vores mål er at styrke økonomistyring og controlling af vores nuværende systemer og it-projekter. Men først og fremmest søger vi hjælp til den daglige økonomistyring i centret, herunder controlling, udarbejdelse af budgetter og analyser samt beregninger.
Du kommer til at løfte opgaver som:
- økonomistyring, budgetadministration og ledelsesrapportering
- controlling af områdernes forbrug
- udarbejdelse af analyser af særlige fokusområder, som f.eks. konsulentforbrug
- kontering af faktura samt kontrol med faktureringsgrundlag og rapporter
- udvikling og understøttelse af økonomistyringsprocesser, herunder sikre at der bliver fulgt op på vores årshjul.
I Center for it forvalter vi en stor portefølje af it-systemer og varetager styrelsens arbejde med porteføljestyring, systemadministration og it-udvikling. Vi er gode til at samarbejde og bruge hinandens forskellige kompetencer, altid med fokus på at gøre en positiv forskel for vores brugere og samarbejdspartnere. Vi arbejder i teams og sparrer på kryds og tværs i centeret, med andre dele af styrelsen og med vores departement. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, som giver plads til professionel kreativitet og mulighed for at spille hinanden bedre, fordi det giver os energi og skaber det bedste resultat.
Er du vores nye kollega? Vi forestiller os, at du:
- er god til at skabe relationer, kommunikere og løse opgaver i samarbejde med andre
- er kvalitetsbevidst, grundig og har flair for at gennemtænke løsninger
- arbejder selvstændigt og slipper ikke opgaven, før den er løst
- er god til at formulere dig i både skrift og tale
- er en teamplayer og vil bidrage til det gode samarbejdsklima, som vi har i området og i centeret
Hvis du kan se dig selv i en af stillingerne og har mod på at lære noget nyt, så glæder vi os til at modtage netop din ansøgning.
En ambitiøs og social arbejdsplads Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.
Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Nanna Mortensdatter Tirsted på telefonnummer 72318723 eller på e-mail
nmti@ufm.dk.
Søg stillingen Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest
fredag den 5. april 2024 kl. 12.00.
Angiv i din ansøgning, om du søger stilling 1 eller 2. Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 15 og anden samtalerunde i uge 16. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.
Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.
Du kan læse mere om ministeriet som arbejdsplads
her.
#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen