Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Brænder du for at planlægge, arrangere og afvikle sociale arrangementer for danske virksomheder, give sublim kundeservice og skabe mindeværdige oplevelser for mennesker? Hvis ja, så læs med her!
HVEM ER VI?
Smagsrummet er et eventbureau og kreativt hus. Vi skaber oplevelser og events for vores kunder, der spænder over en bred vifte af forskellige danske virksomheder. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte virksomhed – og skræddersyer vores events efter kundernes behov og medarbejdere. Vi er meget ambitiøse og kompromisløse i vores tilgang til events, hvor fokus er på selv de mindste detaljer! I vores design af events er det kun fantasien, der sætter grænser – og vores fantasi er ubegrænset.
Vi er en virksomhed, der består af et blandet team af ansatte og freelancemedarbejdere samt en stor gruppe samarbejdspartnere som sammen danner rammerne for vores unikke events.
Vi kigger i øjeblikket ind i en sæson sprængfyldt med interessante events. Derfor ønsker vi at opruste vores team og tage en ny (erfaren) projektleder/ eventkoordinator ind i folden. Er det dig?
HVEM ER DU?
Du har lyst til at arbejde i en kreativ, serviceminded og interessant branche, hvor der jongleres mange bolde og holdes et fokuseret overblik og en skarp struktur!
Du har erfaring med planlægning og afvikling af større events (fx 200- 1.000 gæster). Du er ansvarsbevidst, stabil, positiv, løsningsorienteret og exceptionelt pligtopfyldende. Du elsker tjeklister og deadlines samt at holde en skarp struktur i dit arbejde. Du trives med at arbejde selvstændigt og har mod på forskelligartede opgaver. I projektledelsen skal du holde overblik, styre deadlines og aftaler samt kommunikere professionelt med kunder såvel som samarbejdspartnere. På eventafviklinger har du hele overblikket og sikrer planen for eventet med et hold af personale under dig. Det er vigtigt, at du har et stort overblik og kan tage lederskab samt motivere personalet positivt og være et godt forbillede. Det er for eksempel vigtigt, at du ikke er bange for selv at tage fat.
Du har mulighed for at komme fysisk på vores kontor i Aarhus C., når du arbejder på planlægningen af de events, du tildeles.
Afhænging af kompetencer og profil kan jobbet være freelance eller deltid. Jobbet som freelance er fleksibelt og timeantallet varierer afhængigt af eventets kompleksitet. Du ved altid hvor mange timer, der er estimeret til eventet, inden du påtager dig eventet. Såfremt en deltidsstilling er interessant, uddeler vi events til dig, så det passer med timeantallet.
HVAD KAN DU FORVENTE HOS OS?
Som eventkoordinator hos Smagsrummet bliver du en del af et engageret og sammentømret team. Du kommer til at arbejde selvstændigt, men har altid mulighed for at søge sparring. Det er vigtigt, at du føler dig klædt på til en opgave, og derfor vil du altid have mulighed for at søge vejledning hos dine kollegaer og ledere. Du vælger selv, hvilke events, du ønsker at tage og dermed kan du tilpasse jobbet til din hverdag.
Du kommer til at sidde selvstændig med en bred vifte af opgaver såsom indhentning af tilbud, forhandling, kundekontakt, styring af deadlines, planlægning, og eksekvering samt afvikling af events over hele Danmark.
Hos os kan du forvente et spændende, alsidigt og lærerigt job. Vi vil aldrig stoppe med at udfordre dig således, at dine kompetencer konstant udvikles i jobbet.
I Smagsrummet vil du få en hverdag med højt humør, god kaffe og forventninger.
Ansøgninger behandles løbende
Ansøgning & kontakt:
Maria Lodahl Agerbæk
Smagsrummet
Kreativ og strategisk eventchef
ml@smagsrummet.dk
Mindet 4B
8000 Aarhus C