Vil du være med til skabe et professionelt team af sikkerhedsassistenter i psykiatrien og kan du møde vores patienter uden forbehold? Region Hovedstadens Psykiatri har valgt selv at have et team af sikkerhedsassistenter. Teamet er placeret i Vikarcentret, som er en del af HR Afdelingen. Teamets opgave er at understøtte trygheden og sikkerheden på de psykiatriske centre.
Din hverdag og dine arbejdsopgaver I opstartsfasen skal vi dække Psykiatrisk Center Sct. Hans. Her bliver opgaven at støtte sikkerheden i forhold til konkrete patienter.
Dine konkrete arbejdsopgaver vil fx være at:
- have fokus på sikkerheden i forhold til konkrete patienter, mens de sundhedsfaglige medarbejdere har fokus på behandling og pleje.
- udføre sikkerhedsserviceopgaver i afsnittene på en tillidsvækkende og troværdig måde, så medarbejdere, patienter og besøgende føler sig trygge og sikre.
- forebygge og reagere på tilspidsede situationer.
Du bliver klædt på til opgaven Vores uddannelsesprogram og faglige introduktionsdage tilpasses til dig og dine kvalifikationer. Det indeholder bl.a. kurser og træning i konflikthåndtering, deeskalerende teknikker samt øvrige sikkerhedsforanstaltninger.
Hvorfor skal du være vores nye kollega? Vi tror på, at vi sammen med dig og dine kollegaer kan skabe et godt team og skabe nogle gode rammer. Efterhånden som opgaverne flytter sig kommer du til at bevæge dig rundt mellem vores psykiatriske centre og slipper for at ”gro fast”. Vi har fokus på trivsel, sikkerhed og tror på det gode møde mellem mennesker.
Vi søger dig Der er udadvendt og serviceminded og har en fordomsfri, medmenneskelig indstilling.
Herudover vægter vi, at du:
- trives med at følge retningslinjer og arbejdsgange og forstår vigtigheden af, at vi løser opgaven ens
- udstråler ro og imødekommenhed samt har fokus på sikkerhed og samarbejde
- er god til at læse signaler, kropssprog og situationer, og du handler intuitivt og fagligt ud fra disse indtryk
- ønsker at hjælpe samfundets mest sårbare.
Det vil være en fordel hvis du i forvejen har kendskab til opgaven som sikkerhedsmedarbejder i psykiatrien, men det er ikke et krav.
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes i en fuldtidsstilling i blandede vagter. Tiltrædelse er efter aftale.
Du ansættes på individuel kontrakt svarende til overenskomst for Regions- og skolebetjente indgået mellem FOA – Fag og Arbejde og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Vil du være vores nye kollega? Vi tilbyder dig et spændende job med fokus på samarbejde, kommunikation og sikkerhed. Lyder det som jobbet for dig, vil vi glæde os til at læse din ansøgning.
Søg via linket på siden
senest onsdag den 20. marts 2024. Du bedes uploade CV og relevante uddannelsesbeviser sammen med din ansøgning.
Vi indkalder til ansættelsessamtaler løbende. I forbindelse med ansættelsen beder vi dig om at fremvise en straffeattest.
Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Søren Debel på tlf. 38 64 01 10 eller
soeren.debel@regionh.dk Du kan høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"