Har du lyst til at arbejde med implementering af politiske aftaler på gymnasieområdet og regulering af de gymnasiale uddannelser? Har du interesse for at arbejde i en politisk styret organisation på et område med stor bevågenhed og har du erfaring med at udforme regler og fastlægge praksis? Så er du måske vores nye medarbejder i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger
pr. 1. maj 2024 eller snarest herefter en jurist eller generalist med solid juridisk erfaring til Kontor for Gymnasier.
Om kontoret Kontor for Gymnasier har ansvaret for en række centrale opgaver relateret til udvikling og administration af uddannelserne og fagene på det gymnasiale område, herunder regelgrundlag i form af bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger, samt udgående og understøttende indsatser i form af kurser for lærere i de gymnasiale fag samt ledere på de gymnasiale institutioner. Kontor for Gymnasier varetager en central funktion i forhold til implementering af den politiske aftale vedrørende fordeling af elever til de gymnasiale uddannelser. Kontoret fører desuden tilsyn med de gymnasiale uddannelser og varetager de fleste af Børne- og Undervisningsministeriets institutions- og borgerrettede opgaver på det gymnasiale område.
Kontoret består af ca. 58 medarbejdere, heraf 23 faste medarbejdere, 4 studenter og 29 fagkonsulenter. samt 2 medarbejdere tilknyttet Europaskolerne. Kontorets medarbejdere er organiseret i tre teams, hvortil der er knyttet en personaleansvarlig teamleder.
Om arbejdsopgaverne Som ny medarbejder i Kontor for Gymnasier vil du komme til at arbejde med juridiske opgaver, der blandt andet vedrører optagelse og elevfordeling, klagesagsbehandling, fagenes indhold og tilsyn med de gymnasiale institutioner.
Du vil endvidere bliver tilknyttet kontorets tværgående juridiske arbejdsfællesskab, som også omfatter vores juridiske chef.
Som jurist i STUK får du mulighed for at blive del af juridisk netværk i STUK, som er et fagligt og socialt fællesskab for jurister på tværs af styrelsens ansvarsområder. Netværket mødes fire gange årligt og drøfter aktuelle og relevante juridiske problemstillinger. Netværket giver dig bred videndeling og faglig udvikling.
Der vil konkret være følgende opgaver knyttet til stillingen:
- udarbejdelse af bekendtgørelser, høringsnotater mv.
- behandling af klagesager fra borgere, aktindsigtsanmodninger mv.
- udarbejdelse af notater, redegørelser, direktions- og ministersager
- besvarelse af henvendelser fra institutioner, interessenter og borgere
- dialog med centrale interessenter på gymnasieområdet
Om dig Du har en juridisk kandidatuddannelse (cand.jur.) eller en tilsvarende samfundsvidenskabelig uddannelse og har erfaring med sagsbehandling, herunder klagebehandling og med at udforme regulering og fastlæggelse af en ny praksis i en politisk ledet organisation. Du har desuden lyst til at arbejde med et bredt opgavefelt af såvel generelle som specialiserede opgaver på et område med stor bevågenhed. Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til de almengymnasiale og/eller erhvervsgymnasiale uddannelser.
Vi forventer, at du har:
- gode og skarpe formidlingsevner, skriftligt såvel som mundtligt
- analytisk sans og fagligt funderet dømmekraft, der resulterer i konkrete løsninger, der virker i praksis
- evnen til at håndtere et stort og selvstændigt ansvar
- gode samarbejdsevner
- et godt humør og evne til at bevare overblikket, også når der er travlt
Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængigt af dine faglige kvalifikationer efter gældende overenskomst for akademikere i staten.
Vi ønsker at besætte stillingen fra 1. maj 2024 eller snarest muligt herefter.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Frederik Stobbe på telefon 33 92 54 53. Du kan også læse mere om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk.
Sådan søger du Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk
senest søndag d. 17. marts 2024.
Der indkaldes løbende til samtaler.
Du søger stillingen via vores hjemmeside
uvm.dk/job.