Jobarkiv

fuldtid
Handelselev
  • AB CATERING KØBENHAVN A/S
  • Park Allé 362, 2605 Brøndby
Handelselev til AB Catering, København A/S

Er du udadvendt og kan du lide at snakke med mennesker, samt opbygge relationer? Drømmer du om at skabe en salgskarriere? Så har vi uddannelsen til dig.

AB Catering er én af Danmarks største og førende fødevaregrossist til det professionelle køkken. Du kan se frem til en alsidig hverdag, hvor du får medansvar for at betjene vores kunder som bla. består af bagere, slagtere, hotelkæder, restauranter, caféer og personalekantiner.

AB Caterings styrke ligger i det lokale, hvor vi med 5 afdelinger fordelt over Danmark, ikke blot kender vores kunder - vi kender de regionale områders udfordringer, vaner og styrker.

Med Danmarks største grundsortiment indenfor fødevarer på ca. 70.000 varer og et uovertruffet højt serviceniveau ønsker vi at bidrage til, at det professionelle køkken eller spisested kan vækste og få succes.

I vores salgsafdeling arbejder vi målrettet med relations-salg, og vores primære mål ved enhver henvendelse er at skabe, ikke blot det gode salg – men den gode oplevelse. Vi har et godt sammenhold. Hvorfor det forventes, at du medbringer lyst og initiativ til at skabe gode relationer til dine kollegaer og samarbejdspartnere. Vores arbejdsdage er præget af høj aktivitet og godt humør. Omgangstonen er uformel, med øje for det gode arbejdsmiljø.

Du vil blive oplært i at sælge markedets bedste produkter til vores forskellige kundegrupper i hele Danmark. Vi lægger stor vægt på at kunne rådgive kunderne om vores kvalitetsprodukter, du vil derfor gennemgå en professionel produkttræning og introduktion til virksomheden.

Dine arbejdsopgaver som handelselev i vores salgsafdeling vil udvikle sig løbende i takt med, at din erfaring og dine kompetencer vokser. Efterhånden som du opnår færdigheder inden for området, vil du selv få ansvaret for udvalgte opgaver og kunder.

Vi tilbyder en bred 2-årig uddannelse indenfor salg, hvor dine primære opgaver vil være at:

  • Foretage opsøgende salg til nye kunder, samt salg til eksisterende kunder
  • Følge op på kampagner og kunder inkl. udarbejdelse af speak
  • Udarbejde kundetilbud
  • Deltage i afdelingsrelaterede projektopgaver
  • Deltage i effektivisering og opdatering af salgsprocesser
  • Deltage i salgsmøder
  • Ansvar for egne kunder
Du vil under hele uddannelsen få god støtte og sparring med dine kollegaer, som vil gøre alt for, at du lærer så meget som muligt i løbet af din uddannelse.

Har du ambitionerne og den rette indstilling, er der gode muligheder for at fortsætte karrieren hos AB Catering efter endt elevtid.

Uddannelseskrav:

  • HHX, EUX og HG giver direkte adgang til elevforløbet
  • STX, HTX og HF skal også have fem ugers EUD Student forløb med fagretning kontor.
Er det lige dig?

Så send din ansøgning, dit CV og dine eksamenspapirer til os senest 31. marts 2024, via vores hjemmeside www.abcatering.dk. Vi indkalder til samtaler i april og maj 2024. Du starter som elev i august 2024.