Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Er du socialpædagog og brænder du for at arbejde & samarbejde med faglig afklaring-, udvikling og læring?
Så er det måske netop lige dig vi mangler pr. 15.05.2024.
Da en af vores dygtige og dedikerede medarbejdere har valgt at gå fra til seniorlivet, skal vi nu ud og søge det rette match til vores tilbud.
Afklarende Botilbud, Overmarksvej (ABO) er en driftsenhed under Kolding Kommunes Socialforvaltning- Center for Bostøtte og Aflastning (CBA), som består af Bo- og Aflastningstilbud til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
Afklarende Botilbud: På Afklarende Botilbud, Overmarksvej, mangler vi og borgerne netop dig. Her bor 6 unge borgere i hver deres lille lejlighed. Afklarende Botilbud er et § 107 tilbud- et midlertidig tilbud, hvis formål er at bygge bro fra ung til voksen. Derudover at afklare hvilke kompetencer den unge har, og evt. områder der skal videreudvikles på, eller opnås læring omkring inden fremtidig boform findes.
Afklaring- udvikling og læring?
Borgerne har varig nedsat funktionsevne og de understøttes med udgangspunkt i den enkeltes ønsker, drømme og behov via socialpædagogisk guidning, vejledning og udviklende støtte.
Vi har et tæt samarbejde med Voksenrådgivningen i form af løbende dokumentation og opfølgningsmøder. Samt tæt samarbejde med de øvrige bostøttetilbud, beskæftigelses- og aktivitetstilbuddet SOJA og uddannelsestilbud såsom STU, således at den unge under opholdet, blive præsenteret for de muligheder der kan blive en del af deres hverdag i fremtiden.
På Afklarende Botilbud arbejder vi med den recovery-orienterede rehabiliterende tilgang. Vi støtter borgerne i at indfri deres håb, ønsker og drømme. Vi er pt. 6 pædagoger, som sammen bestræber os på at udvikle og opretholde vores høje faglige niveau ved at anvende og udvikle den faglige viden, vi allerede har, og som vi løbende tilegner os i et efteruddannelsesperspektiv.
Afklarende Botilbud er en del af fagcentret Center for Bostøtte og Aflastning (CBA), som består af ni tilbud for borgere med et let, moderat til stort støttebehov. I hele fagcenteret er vores fælles faglige fundament KRAP, som alle medarbejdere arbejder ud fra. Har du ikke KRAP-uddannelsen, vil du naturligvis blive tilbudt den som en del af din ansættelse.
I CBA har vi stort fokus på faglighed, samarbejde og fællesskab, både internt og i samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Vi arbejder ud fra vores tre værdier: tillid, åbenhed og ordentlighed.
Som pædagog på Afklarende Botilbud bliver du en del af et team, der:
Vi tilbyder dig derfor:
Få yderligere information om Afklarende Botilbud og vores præsentationsvideo.
Der er 6 faste pædagoger tilknyttet Afklarende Botilbud, et antal timelønnede vikarer og desuden er vi løbende praktiksted for pædagogstuderende.
I socialforvaltningen arbejder vi ud fra strategien Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør.
Er du stadig interesseret? Så skynd dig at sende os en ansøgning og fortæl os gerne hvor du ser dig og dine kompetencer kan komme i spil på Afklarende Botilbud
Ansættelsestidspunkt: 15. maj 2024.
Løn og ansættelesevilkår:
I henhold til gældende overenskomst. Lønnen bliver fastsat efter principperne for lokal løndannelse i henhold til ansøgerens kvalifikationer. Der er tale om skiftende arbejdstider, samt weekendarbejde hver 3. weekend.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Afdelingsleder Jana Schwarz tlf. 30532504, mail: janas@kolding.dk
Koordinator Ida Helene Hessler tlf. 20234965, mail: idhe@kolding.dk
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 29. feburar 2024
Ansættelsessamtaler:
Samtaler afholdes den 2. april 2024, mellem kl. 08.30- 15.00 (Du bør derfor sikre dig, at du kan deltage denne dag).
Opstart: 15.05.2024
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.