Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
WeShelter arbejder for at skabe bedre liv for mennesker i hjemløshed og udsathed i Danmark ved at bekæmpe tre store samfundsproblemer: Hjemløshed, ensomhed og psykisk mistrivsel. For at styrke fundamentet for WeShelters arbejde søger vi nu en engagementschef, som kan sætte strategisk retning og udvikle WeShelters fundraising- og kommunikationsarbejde.
WeShelter har siden 1893 udført socialt arbejde med det mål, at mennesker i hjemløshed og udsathed kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Som WeShelters nye engagementschef skal du være med til at understøtte WeShelters økonomiske fundament ved at indsamle midler til kampen mod hjemløshed, ensomhed og psykisk mistrivsel. Og du skal være med til at formidle de mange historier om WeShelters arbejde.
Som engagementschef får du det ledelsesmæssige ansvar for kommunikation, marketing og fundraising. Hertil kommer ledelsesansvar for analyse, politik og projektudvikling. Du bliver leder for et team på lige nu fem personer, der arbejder med en bred portefølje af kommunikationsfaglige opgaver, fundraising, analyse og udviklingsprojekter. Det bliver din opgave at udstikke fælles retning, skabe klare rammer for opgaveløsningen, holdånd og arbejdsglæde – i teamet og på tværs af arbejdsfællesskabet. Du refererer til WeShelters direktør.
Arbejds- og ansvarsområder
Du har arbejdet med kommunikation og fundraising, formentlig hos en NGO, indsamlings- eller interesseorganisation. Måske har du uddannelsesmæssig baggrund indenfor marketing eller kommunikation, men det er ikke det vigtigste for os. Det er derimod dit personlige drive, engagement og ønske om at anvende din faglighed til at gøre en forskel for mennesker i udsathed.
Vi leder efter dig, der
Hvis du har erfaring med politik og interessevaretagelse, selveje-området og den frivillige verden, vil det være et plus.
WeShelter som din nye arbejdsplads
Vi forventer opstart senest 1. marts 2024.
Din daglige arbejdsplads vil til en start være på WeShelters sekretariat på Gl. Køge Landevej i Valby. Vi er efterhånden vokset ud af lokalerne, så vi kigger efter nye kontorlokaler i København. Der vil også være møder og aktiviteter på sociale tilbud i København og andre steder i hovedstaden og på Sjælland. Der vil indimellem være aften- og weekendarbejde.
Ansøgningsfristen er fredag d. 12. januar 2024 kl. 12, men vent ikke med at sende din ansøgning til nytjob@weshelter.dk sammen med dit CV.
Skriv venligst ”Engagementschef” i emnefeltet.
Vi forventer at afholde 1. runde af samtaler onsdag d. 17. januar 2024.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte direktør Ole Abildgaard Mikkelsen, tlf. 51926100 eller på om@weshelter.dk
Ekstern fundraisingkonsulent Christian Sophus Ehlers assisterer i rekrutteringen og kan kontaktes på tlf. 26717884, Ehlers@ChristianSophus.dk