Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Er du problemløseren, som alle går til, når der skal træffes en beslutning, og vi skal videre? Ønsker du ansvaret for Ellepots valg af komponenter og løsninger i forbindelse med el og automation, og kan du sætte retningen for Ellepots udvikling på elområdet? Så har vi her drømmejobbet til dig, hvor du får mulighed for at blive en del af et dynamisk team i en markedsledende virksomhed, der gør verden lidt grønnere.
Om jobbet
Du bliver én af Ellepots helt centrale nøglepersoner, når det drejer sig om valg af teknologi og udvikling af nye maskiner - samt problemløsning på eksisterende. Du kommer til at arbejde i Ellepots tekniske afdeling med 10 medarbejdere og får en stor berøringsflade med både værkstedet, montagen, rejseteamet og underleverandører. I dagligdagen er du nøgleperson og problemløser ved eltekniske opgaver. Det kan være alt fra valg af komponenter til tilretning af en eksisterende maskine og efterfølgende opdatering af dokumentationen.
Din hverdag vil bestå af følgende opgaver:
Ellepot udvider elafdelingen og søger derfor en medarbejder til en nyoprettet stilling i teamet. Generelt er der blandt medarbejdere hos Ellepot en meget høj anciennitet.
Det er et krav, at du besidder både elteknisk erfaring og god mekanisk indsigt - samtidig med at du brænder for at løse de udfordringer, du måtte komme til at stå overfor.
Jobbet kræver, at man bor eller er villig til at tage bopæl i Esbjerg eller maks. 45 min. kørsel herfra.
Om Ellepot
Ellepot udvikler, producerer og sælger maskiner og dyrkningssystemer til primært prydplante- og grøntsagsgartnerier samt skovvirksomheder. Virksomheden sælger sine systemer globalt med en eksportandel på 98%. Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte og er beliggende i Esbjerg, hvor man råder over 8.000 m2 produktions- og administrationsfaciliteter.
Du finder yderligere oplysninger om Ellepot her.
Din profil
Indgangene til jobbet kan være mange. Du har sikkert en elteknisk uddannelse som elinstallatør, elkonstruktør, tavlebygger, industrielektriker, automatiktekniker eller lignende - kombineret med flere års erfaring med maskiner.
Du tilbydes
Et spændende job i en innovativ virksomhed i vækst. Organisationen er kendetegnet ved en positiv og ligefrem kultur, hvor du kan se frem til en hverdag med stor frihed i udførelsen af dit arbejde og tillid til, at du gør det godt og driver udviklingen i den rigtige retning.
Oven i det, er du med til at gøre verden lidt grønnere og sikre grundlaget for en årlig produktion af mere end 8.000.000.000 miljørigtige papirpotter.
Ansøgning
Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.
Spørgsmål
Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller cp@pay-back.dk.