Vil du være pædagog i et lille børnehus med store udfoldelses- og opdelingsmuligheder?
Om jobbetVuggestuen i Børnehuset Højbjerggård søger en pædagog, der har lyst til at blive en del af et omsorgsfuldt, nærværende og fagligt stærkt team. Vuggestuen er opdelt i to stuer med børn fra 0–3 år, og børnehaven består af to stuer med 3–6-årige. Du får mulighed for at være medskaber af de pædagogiske rammer, der giver små børn en tryg og rolig start på livet i dagtilbud. Vores børnetal er steget og derfor har vi brug for dygtige pædagoger til at tage imod og skabe de bedste pædagogiske rammer for vores børn.
Vi ligger i Holte, omgivet af skov og natur, som vi bruger aktivt i hverdagen. Når vi går ud, følger vi børnenes tempo og nysgerrighed – om vi stopper for at kigge på hestene, mærker vinden i træerne eller undersøger skovbunden, afhænger af, hvad børnene viser interesse for.
I vuggestuen arbejder vi med langsom pædagogik, hvor ro, omsorg og nærvær er grundlæggende. De små børn har brug for tydelige voksne, der guider dem gennem dagen med varme og forudsigelighed. Overgange fylder meget i vuggestuelivet – fra forælder til pædagog, fra leg til måltid – og derfor arbejder vi bevidst med at skabe trygge, genkendelige rutiner. Vi bruger vores omsorgsgreb “lille hånd og store hånd” som et fælles pædagogisk sprog. Det hjælper os med at skabe en hverdag, hvor børnene oplever sig set, mødt og forstået.
Hverdagen i vuggestuen er præget af faste rytmer og masser af gentagelser, som giver børnene mulighed for at udvikle sig i deres eget tempo. Vores børnesyn bygger på, at børn gør det godt, når de kan, og at det er de professionelle, der skal tilpasse sig og praksis. Vi arbejder ressource orienteret og ser muligheder frem for begrænsninger, når vi indretter læringsmiljøer, vælger materialer og tilrettelægger aktiviteter, der passer til den enkelte børnegruppe.
Vi søger en uddannet pædagog – nyuddannet eller erfaren – som har lyst til at være en nærværende og omsorgsfuld pædagog for de yngste børn. Du skal kunne skabe trygge relationer, samarbejde tæt med forældrene om deres barns trivsel og udvikling samt have blik for børnenes signaler gennem hele dagen. Det er vigtigt for os, at du kan lide at være helt nede på gulvet, lege, være til stede og skabe en hverdag, hvor børnene mærker omsorg, ro og glæde. Du skal kunne arbejde struktureret og samtidig bevare det legende blik.
Vi nyder et godt grin og det er vigtigt for os, at du vil bidrage positivt til det kollegiale fællesskab.
I Børnehuset Højbjerggård har vi for nyligt åbnet vores anden vuggestue, Søheste-stuen. Her søger vi en nærværende pædagog som vil Indgå aktivt i det daglige pædagogiske arbejde. Du vil være med til at skabe trygge og inspirerende læringsmiljøer gennem leg og pædagogiske forløb.
I Børnehuset Højbjerggård arbejder vi med Ø-tid, som giver mulighed for forberedelse og faglig refleksion udenfor børnetiden. Det skaber ro til at tænke pædagogisk, planlægge og sikre kvalitet i arbejdet. Derudover er der skemalagt stuemøder.
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Om Rudersdal KommuneI Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
AnsættelsesvilkårStillingen er som udgangspunkt på fuldtid og start snarest muligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Vi forventer at holde samtaler løbende eller indsæt dato.