VKAREN.DK søger vikarer til Odense Renovation

fuldtid
VKAREN.DK søger vikarer til Odense Renovation
  • VKAREN.DK ApS
  • Snapindvej 21, 5000 Odense C

Er du klar på en sommer med masser af frisk luft og godt fællesskab?

Så er et sommerjob hos Odense Renovation måske lige dig!

 Om jobbet

Din dag starter, inden byen for alvor vågner. Du mødes med dine kolleger over en kop kaffe i kantinen, inden I trækker i det velkendte orange tøj, og bilerne kører ud for at tømme skraldespande. I vinker til et par børn på vej til deres børnehave, og I guider en bil udenom jeres skraldebil, inden spandene bliver løftet og tømt. Solen skinner, og du glæder dig over, at du rigeligt når din daglige motion, inden du overhovedet får fri fra arbejde. Når den sidste spand er tømt og bilen er tom, går turen hjem mod pladsen, hvor I sammen sikrer, at bilen er klar til endnu en tur i morgen. Mens du står i badet, glæder du dig over, at dit arbejde har en positiv betydning for alle i byen. Du vinker farvel til kollegerne og glæder dig til en ny dag sammen med dem i morgen.

Det praktiske

Kunne du forestille dig et sommerjob som beskrevet ovenfor, så læs endelig videre. Vi søger nemlig vikarer til renovationskørsel i Odense – som udgangspunkt er der tale om sommervikariater, men med mulighed for forlængelse.

 Det er vigtigt, at du kan arbejde i ugerne 28-31, da det er de mest travle.

 Vi søger følgende profiler:

·         Chauffører med C1-kørekort, digitalt førerkort samt EU-chaufførbevis. Det er et krav, at du har alle de nævnte beviser inden opstart.

·         Vikarer til at være bag på bilerne – her er kørekort ikke et krav

 Arbejdstiden er hverdage kl. 06:00-13:54 / 07:00-14:54

 Vi forventer:

·         Det er vigtigt, at du har en god fysik, da en stor del af arbejdsdagen foregår i gang, hvor du transporterer affaldsbeholdere til og fra bilen.

·         Vi forventer, at du er mødestabil og fleksibel samt har en positiv og engageret indstilling til dit arbejde.

·         Du er imødekommende og serviceminded både over for dine kolleger og de borgere, du møder på din vej i løbet af dagen.

 Vi tilbyder:

Du bliver tilknyttet VKAREN.DK og bliver samtidig en del af vores kundes store organisation; Odense Renovation A/S. VKAREN.DK er fast udbyder af personale, når Odense Renovation har brug for personale.

Ansøgningen:

Hvis det lyder som noget for dig, hører vi meget gerne fra dig. Send dit opdaterede CV og din ansøgning til jobfyn@vkaren.dk, mrk.: ”Odense Renovation”. Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted. Har du konkrete spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70 15 20 10 alle hverdage kl. 09.00-16.00.

Log ind