Vil du være med til at gøre en konkret forskel for borgere, der står et stykke fra arbejdsmarkedet – og samtidig hjælpe virksomheder med at finde den arbejdskraft, de mangler?
Trives du i en hverdag, hvor du både arbejder metodisk, selvstændigt og tæt sammen med dygtige kolleger?
Så er du måske vores nye virksomhedskonsulent i Team Jobudvikling i afdelingen Social og Arbejdsmarked.
Vi arbejder ud fra borgerens egne ønsker og motivation og bruger i høj grad principperne fra IPS-metoden til at skabe realistiske og meningsfulde jobmatches. IPS sikrer en struktureret og helhedsorienteret indsats, hvor borgeren er aktiv medskaber af sin vej mod arbejdsmarkedet.
Om jobbetSom virksomhedskonsulent får du en central rolle i at
- etablere praktikker og lønnede timer for borgere i både sygedagpenge-, jobafklaringsområdet samt målgruppen med udfordringer ud over ledighed
- understøtte sygemeldte borgeres tilbagevenden til arbejdsmarkedet gennem målrettede praktikforløb, der styrker eller genoptræner deres arbejdsevne
- arbejde metodisk og relationsbaseret med udgangspunkt i borgerens ønsker, potentialer og realistiske jobmatch.
- samarbejde tæt med sagsbehandlere, virksomheder og øvrige relevante fagpersoner
- skabe solide virksomhedssamarbejder gennem opsøgende arbejde og professionel dialog
- dokumentere dine forløb og sikre kvalitet i alle indsatser.
Du vil indgå i et stærkt fagligt miljø bestående af virksomhedskonsulenter og IPS-konsulenter, hvor vi arbejder tværfagligt, vidensdelende og med fokus på at sikre borgerens korteste og bedste vej mod job eller uddannelse.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at- opsøge virksomheder og skabe nye samarbejder
- afdække arbejdskraftbehov – både fuldtid, deltid og småjob i lønnede timer
- matche borgerens kompetencer og ønsker med konkrete muligheder på arbejdsmarkedet
- støtte borgere i jobsøgning, arbejdsfastholdelse og afklaring
- samarbejde med sagsbehandlere, behandlingsinstanser og øvrige aktører
- følge op på praktikforløb og sikre fremdrift
- dokumentere dit arbejde og beskrive udviklingen i borgerens sag
- arbejde struktureret, metodisk og motiverende med alle forløb.
Om digVi søger en kollega, der både kan skabe resultater og relationer. Du
- har gerne erfaring med opsøgende virksomhedsarbejde
- har kompetencer i arbejdet med borgere med sociale, psykiske eller helbredsmæssige udfordringer
- er stærk til at skabe tillid, motivation og fremdrift i borgerforløb
- tænker i løsninger og har en helhedsorienteret tilgang
- arbejder selvstændigt, struktureret og følger aftaler til dørs
- trives i en hverdag med mange samarbejdspartnere og forskellige opgaver
- har kendskab til beskæftigelsesområdet – gerne sygedagpenge, jobafklaring eller IPS-metoden
- brænder for at hjælpe mennesker videre og tror på, at alle kan udvikle sig
- er god til at skabe professionelle og langvarige virksomhedssamarbejder.
Vi tilbyder- et engageret team med høj faglighed og stærkt kollegaskab
- et meningsfuldt arbejde, hvor du konkret kan se effekten af din indsats
- oplæring og evt. introduktion til IPS-metoden
- faglig sparring, supervision og løbende kompetenceudvikling
- fleksibilitet i hverdagen og medindflydelse på dine opgaver
- en arbejdsplads, hvor vi vægter humor, trivsel og respekt for hinanden.
Løn- og ansættelsesvilkår- Arbejdssted: Social og Arbejdsmarked, Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød
- Stillingen er på 37 timer ugentligt
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Der kræves kørekort – og vi stiller puljebiler til rådighed.
Yderligere oplysningerHar du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lone Kirkwood på telefon 72 32 30 14.
Ansøgningsfrist24. marts 2026
Ansættelsessamtaler afholdes 26. marts 2026.
Tiltrædelse1. maj 2026 eller hurtigst muligt.
Vi sætter mennesker først
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller – men menneskene bag.
Vi værdsætter forskellighed, sammenhold og den unikke forskel, du kan gøre.
Vi skaber meningsfulde løsninger for borgerne i Hillerød – og for hinanden.
Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere.
Vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.Ansøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.