Brænder du for jagt- og vildtforvaltning, og kan du se dig selv indgå i et stærkt fagligt fællesskab af vildtkonsulenter i Naturstyrelsen, så er du måske vores nye kollega på Naturstyrelsen Blåvandshuk. Om jobbet Naturstyrelsen Blåvandshuk har myndighedsopgaver indenfor jagt- og vildtforvaltning, og vildtkonsulenten er en synlig person med en stor kontaktflade, såvel internt som eksternt. Jobbet indeholder en mængde faste opgaver, som f.eks. behandling af ansøgninger om regulering af skadevoldende vildt, men der er sjældent to dage, der er ens.
Foruden arbejdet med vildtskadebekendtgørelsen vil du også blive inddraget i enhedens øvrige vildtkonsulentopgaver – f.eks.:
- Besigtigelse af dræbte husdyr (Ulvekonsulent).
- Afholdelse af jagtprøver.
- Bistå i planlægning og afholdelse af jagter.
- Forvaltning af ulv og kronvildt på statens arealer omkring Blåvandshuk.
- Besvarelse af borgerhenvendelser.
De enkelte opgaver og omfanget vil variere på baggrund af kvalifikationer.
Du vil komme til at indgå i et stærkt fagligt fællesskab med Naturstyrelsens øvrige vildtkonsulenter. Her forventes det også, at du over tid vil kunne bidrage til den fælles opgaveløsning af styrelsens centrale opgaver.
Dine kvalifikationer Du har flair for, og gerne erfaring med, offentlig forvaltning, da arbejdsområdet er en myndighedsopgave og stiller store krav til dokumentation m.m. Det betyder, at du skal kunne trives i en politisk styret organisation.
Du kan organisere og udføre opgaver selvstændigt. Men du er samtidigt en udpræget holdspiller – der til enhver tid søger at spille dine interne og eksterne samarbejdspartnere gode.
Naturstyrelsens vildtkonsulenter håndterer en bred vifte af myndighedsopgaver og henvendelser på en lang række arter. Du vil indgå i vildtkonsulenternes samlede pulje af kompetencer. Det vil være en fordel, hvis du har et særligt kendskab til en eller flere artsgrupper, som f.eks. hjortevildt, flagermus, havpattedyr, fugle eller andet vildt.
Du er rutineret bruger af Office-pakken og andre IT-værktøjer, herunder især GIS. Det vil være en styrke, hvis du samtidig har erfaring med at anvende IT-systemer i din opgaveløsning.
Du kommer derudover til at samarbejde med forskellige faggrupper indenfor naturområdet – både medarbejdere der er placeret på enheden og andre steder i Naturstyrelsens organisation. Eksternt vil samarbejdspartnerne fx blive jagtorganisationer, andre brugergrupper, kommuner og lodsejere.
Din profil Vi lægger vægt på, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som f.eks. skov- og landskabsingeniør, biolog eller forstkandidat. Gerne med tillægsuddannelse som vildtforvalter.
- Har et solidt generelt artskendskab og et indgående kendskab til en række af de problemarter, der reguleres efter vildtskadebekendtgørelsen.
- Kommunikerer godt skriftligt og mundtligt.
- Er troværdig og kan udfylde rollen som myndighedsperson.
- Har evne til at arbejde selvstændigt og struktureret, da du for en stor del selv tilrettelægger din arbejdsdag.
Det vil være ønskeligt, hvis du har et godt kendskab til ministeriets arbejdsområde.
Som personlige egenskaber vil vi lægge særlig vægt på, at du:
- Kan tilpasse dig og reagere på forandring.
- Er en teamspiller med godt humør, og lyst og vilje til at finde løsninger på tværs af interesser.
- Du tilstræber at bringe den bedste version af dig selv med på arbejde hver dag.
- Er et ordentligt og samvittighedsfuldt menneske.
- Er udadvendt og god til at skabe netværk.
Vi tilbyder Du vil få arbejdsplads på Naturstyrelsens lokale enhed Blåvandshuk på skovridergården ”Ålholt” i skoven ved Oksbøl og blive en del af Naturstyrelsens netværk for store naturprojekter, hvor alle hjælper hinanden til at opnå de fælles mål for Danmark.
Du vil få afvekslende og udviklende dagligdage med mulighed for kompetenceudvikling. Der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra efter nærmere aftale med skovrideren.
Om os Naturstyrelsen Blåvandshuk er en af de 16 forvaltningsenheder, der sammen med hovedkontoret i Randbøl udgør Naturstyrelsen.
På Blåvandshuk arbejder vi primært med friluftsliv, naturpleje, klimalavbund- og kvælstofprojekter, og konvertering til urørt skov for at sikre et rigt og varieret natur- og dyreliv. Særligt for vores arealer er de store, kystnære klitheder og nogle af landets største, sammenhængende engarealer såsom Skallingen, Tipperne og Skjern Enge. Vi arbejder med at skabe gode muligheder for naturoplevelser og friluftstilbud til borgere og turister. Desuden varetager enheden myndighedsopgaver indenfor jagt- og vildtforvaltning for et område dækkende fra Fanø til Skive, Schweiss-registret samt det nationale Mårhundeprojekt.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for Skov- og landskabsingeniører.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Naturstyrelsen Blåvandshuk, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2026 eller snarest muligt.
For at besidde stillingen er det et krav, at man har kørekort og dansk jagttegn samt bestået riffelprøve.
Yderligere informationer Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider Peder Bach Thøgersen på tlf. 21 41 86 46 eller vildtkonsulent Karsten Lund-Platz på tlf. 21 41 86 27.
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den senest den
22. marts 2026 Vi forventer at afholde samtaler den 26. marts 2026.