Har du lyst til at spille en central rolle i, at soldaterne får det rigtige materiel – i rette stand og i rette tid? Kunne du tænke dig en hverdag, hvor du bruger din SAP-erfaring til at skabe driftssikkerhed og kvalitet i Forsvarets myndighedsbeholdninger? Så er du måske vores nye kollega i Driftsstøtte under forretningsområde Soldaten.
Om os Du bliver en del af Driftsstøtte i Kapacitet Land , Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) under Forretningsområde, Soldaten – et lille, dedikeret team, der arbejder tæt sammen på tværs af tre sektioner og mange forskellige fagligheder. Vi er en blanding af medarbejdere med logistisk, militær, merkantil og teknisk baggrund. Stemningen er præget af samarbejde, humor og en kultur, hvor vi hjælper hinanden. Hos os kan du forvente høj faglighed, korte beslutningsveje og en hverdag, hvor det er let at se, at dit arbejde gør en reel forskel.
Sektionen indgår i Forretningsområde, Soldaten, som er ansvarlig for anskaffelse, drift, kapacitetsudvikling og bortskaffelse af materiel inden for kapacitetsområderne, våben, ammunition og udrustning.
Om stillingen Som SAP-medarbejder bliver du en nøgleperson i styringen af Forsvarets myndighedsbeholdninger for våben, ammunition og udrustning. Du får ansvaret for registrering, opfølgning og kvalitetssikring i SAP, og du bliver et naturligt kontaktpunkt for kolleger, der har brug for systemstøtte, datatræk og fagligt overblik.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med sektionerne, depotmiljøet, operative enheder og andre faglige funktioner i FMI. Din rolle er både driftsorienteret og udviklingsorienteret – du løser daglige opgaver, men bidrager også til at forbedre processer og gøre vores datagrundlag endnu stærkere.
Dine primære arbejdsopgaver bliver: - At sikre korrekte og opdaterede myndighedsbeholdninger i SAP.
- At foretage kvalitetssikring, analyser, fejlretning og opfølgning i systemet.
- At yde løbende support til sektionerne og besvare forespørgsler om materieldata.
- At håndtere konkret sagsbehandling og stabsstøtteopgaver.
- At udarbejde datatræk, ledelsesinformation og små analyser.
- At være bindeled mellem driftstøtte, leverandører og operative brugere, så materielprocesser fungerer smidigt og efter reglerne.
Om dig Du kan komme med både civil og militær baggrund. Det vigtigste er, at du har erfaring med SAP eller andre logistik-/lagerstyringssystemer og har lyst til at arbejde med materielstyring i et af Forsvarets mest centrale kapacitetsområder. Det forventes at du kan anvende Microsoft Word og Excel, samt at du kan kommunikere klart og præcist både skriftligt og verbalt.
Personlige egenskaber Vi ser gerne, at du:
- arbejder struktureret og har øje for detaljer
- tager ansvar for dine områder og følger opgaver til dørs
- er service-minded og god til at samarbejde på kryds og tværs
- trives med en blanding af faste rutiner og udviklingsopgaver
- bidrager positivt til teamet og til en kultur, hvor vi hjælper hinanden
Du er serviceminded, resultatorienteret, pragmatisk og kan lide at have en stor berøringsflade. Du er fleksibel og fungerer godt i en hverdag, som er præget af mangeartet arbejdsopgaver forskellige steder i afdelingen. Derudover forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og fokuseret.
Success i rollen Du har succes, når:
- Vores beholdningsdata er korrekte, stabile og gennemskuelige.
- Sektionerne oplever, at du er et kompetent og hjælpsomt kontaktpunkt.
- Sagsbehandlingen er professionel og let at forstå.
- Dit arbejde understøtter, at soldaten får det rigtige materiel – i rette tid.
Ansættelsesvilkår Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte OL Mike Fog på telefon 3044 7854 eller via mail på FMI-LA-CHW@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.
Ansøgningsfristen er den xx 2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Stillingen er til besættelse pr. xx 2026, eller snarest muligt og har fast tjenestested i Ballerup.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.