Vi søger en ny kollega 30/37 timer hos Café Stolpen i Center for Trivsel og Netværk – Café Stolpen er et Aktivitets- og Samværstilbud efter §104.
I din primære opgave, vil du spille en central rolle i samarbejdet med borgerne. Du vil deltage i aktiviteter, projekter og daglige opgaver og bidrage til at styrke det enkelte individ i fællesskabet. Vores dagligdag omfatter samvær i cafeen, madlavning, naturture, kulturoplevelser og meget mere. Vi opfordrer til nye ideer og initiativer, og du får mulighed for at præge hverdagen sammen med borgerne. Vi er også et center der leverer gruppebaseret indsatser, individuelvejledning, idrætsforening, IT vejledning og forskellige projekter. Dette er dog en mindre del af din primære funktion i denne stilling.
Vi betragter os som et stort fællesskab hvor vi alle bidrager og hjælper hinanden når der er behov for dette på tværs i hele huset. Vi er sammen om at lykkedes og løse.
Vores DNA i Center for Trivsel og Netværk er fællesskabet og fælleskabelse hvor vi er samskabende og står sammen på frisættende dagsorden. Ingen kan eller skal alene. Vi har en gensidig initiativpligt til at udvikle og drive sammen, og vi har lagt hierarkiet ned. Det betyder at vi ser os alle som tætte samarbejdspartnere -borgere, medarbejdere og ledere. Vores tilgang og det vi altid arbejder mod er, at vi mennesker opnår ejerskab i og over eget liv. Vi tror på at mennesker har mange forskellige ressourcer og at mennesker kan komme sig, ud fra en recovery og rehabiliterende tilgang.
citat fra borgere:
”Vi oplever Cafe Stolpen som et sted, hvor vi griber hinanden, som dem vi er. Et sted hvor der er plads til både latter og tåre.”
”Stedet giver mulighed for aktivt at tage vare på eget liv.”
citat fra en medarbejder:
Det er en arbejdsplads med stor faglighed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af egne arbejdsopgaver. Det er også en arbejdsplads med gode grin når vi mødes på kontoret, til frokosten eller til sociale arrangementer ude i byen. På trods for at vi arbejder meget på egen hånd, mærker man sammenholdet og en gennemgående ansvarsbevidsthed i forhold til at ville lykkedes sammen. Sparring og kollegaer er altid lige i nærheden.
Nogle af vores mange tilbud i Cafe stolpen:
• Unge Netværk
• Krea-gruppe
• Brugerråd
• Frivillighed
• Aktiviteter og samarbejde med civilsamfundet
• Fælles madlavning
• Udeliv
• Værksted
Og meget mere. Alle vores aktiviteter udvikles løbende mellem os medarbejdere og borgere der kommer i vores cafe. Her er højt til loftet. Ønsker om nye ideer fra borger og os åbnes op og udforskes. Vi idéudvikler sammen, alt efter hvad behovet kalder på
Vi har brug for dig i vores fællesskab, der:
Hvad kan vi tilbyde dig:
Din arbejdstid vil være fordelt med hverdage dag/aften og weekend. Den nuværende frekvens er 1 aften ugentlig samt hver 4. weekend. Dette kan ændre sig hvis opgaven kræver det. Der vil være mulighed for hjemmearbejde i det omfang hvor det er foreneligt med arbejdsopgaverne
Center for Trivsel og Netværk består af 2 afdelinger
Vi er i alt 35 kollegaer heraf to afdelingsledere og en centerleder.
De 2 afdelinger beskæftiger sig med henholdsvis Individuelle indsatser og sociale fællesskaber/gruppeindsatser
Individuel indsats:
Støtte og vejledning jf. SEL §85, samt opsøgende indsats jf. SEL §99.
Sociale fællesskaber og gruppeindsatser:
Uvisiteret aktivitets- og samværstilbud jf.SEL §104. Gruppevejledning jf. SEL §82a og §82b. Boligsociale indsatser, GIF - idrætstilbud
Vil du være med i vores arbejdsfællesskab i vores Center for Trivsel og Netværk, så vil vi glæde os til at høre mere fra dig.
Ansøgningsfrist d. 20.3.2026 via link
Der afholdes ansættelsessamtaler 24.3.2026
Du kan søge flere oplysninger om CFTN på vores hjemmeside Center for Trivsel og Netværk - Center for Trivsel og Netværk (gentofte.dk).
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Brandt 23639436 hvis du er nysgerrig på mere vedr. os og stillingen.
Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Gentofte Kommune stiller krav om at der ved ansættelse indhentes straffeattest.