Vil du være med til at understøtte menneskers recovery - To nye medarbejdere til IRIS søges

fuldtid
Vil du være med til at understøtte menneskers recovery - To nye medarbejdere til IRIS søges
  • www.aalborg.dk
  • Tinghusgade, 5, 9400 Nørresundby

Du har et helt særligt mindset.
Du tror på, at mennesker med komplekse problemstillinger kan bringes videre i deres liv, når de mødes med de rette indsatser, fleksibilitet og en lille hånd i ryggen. Du er kendt for at tænke anderledes, udfordre vaner og skabe nye veje, hvor andre måske ser barrierer.

Hos os er borgerens mål og mening omdrejningspunktet. Vores arbejde lykkes, når indsatsen understøtter recovery-processen og opleves relevant og meningsfuld for borgeren. Det kræver faglighed, mod, samarbejde og evnen til at prioritere rigtigt i situationen.

Om IRIS

IRIS står for Intensiv Rehabiliterende Indsats på Socialområdet.
Vi arbejder recovery-orienteret og leverer en fleksibel, intensiv og rehabiliterende indsats til borgere i eget hjem på det specialiserede voksenområde. IRIS er et tværfagligt alternativ til et botilbud – med fokus på at skabe stabilitet, udvikling og øget mestring i borgerens eget liv og hjem.

Et spændende støtteteam i udvikling

Du bliver en del af et team med ni medarbejdere og en daglig leder – og netop nu søger vi to nye kolleger, fordi opgavefeltet vokser. Vi søger medarbejdere med socialpædagogisk eller anden relevant socialfaglig uddannelse til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt.

IRIS arbejder fleksibelt og tilrettelægger indsatsen efter borgernes behov.
Der arbejdes aktuelt dag, aften og weekend, og du skal være indstillet på, at natarbejde kan forekomme. Teamet skal kunne være til stede, når borgernes behov opstår – også uden for almindelige arbejdstider.

Hvem søger vi?

Vi leder efter dig, som:

  • kan se dig selv i IRIS’ mindset og værdier
  • har erfaring fra det specialiserede socialområde
  • trives i et tværfagligt miljø med høj kompleksitet
  • kan arbejde selvstændigt, men altid med blik for fælles retning
  • ved, at stærkt internt og eksternt samarbejde er forudsætningen for at lykkes

Sagerne er mangfoldige, og derfor har teamet brug for kolleger med forskellig baggrund og en bred palet af kompetencer. Hvis du kan se dig selv i det, glæder vi os meget til at læse din ansøgning.
 

En ny måde at arbejde på, hvor du kommer til at arbejde med:

  • At arbejde fra borgerens egne mål og motivation
  • At udvikle borgernes kompetencer
  • At være en del af en midlertidig indsats på gennem borgerens liv
  • At samarbejde med mange relevante aktører

 

Vi læggervægt på at du:

  • Har respekt for individet og har en helhedsorienteret tilgang
  • Har stærke kompetencer og metodestyrke indenfor rehabiliterende tilgang.
  • Har erfaring med målgrupperne for eksempel fra bostøtte- eller botilbudsområdet
  • Er samarbejdsorienteret og kan bidrage til et godt tværfagligt samarbejde
  • Kan arbejde selvstændigt i en omskiftelig hverdag
  • Er fleksibel, loyal og har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
  • Har lyst til sammen med teamet at reflektere over metoder og daglig praksis
     

Vi kan tilbyde dig:

  • Et meget spændende og givende arbejde
  • Et miljø præget af høj faglighed, hvor samarbejde og faglige kompetencer vægtes højt, for ingen kan løse kerneopgaven alene
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer et godt psykisk arbejdsmiljø
  • En hverdag med mangeartede arbejdsopgaver og mange kontaktflader
  • Faglig sparring, kollegial respons og ekstern supervision

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge straffeattest og indhentes referencer.
 

Samtaler

Vi forventer at holde samtale den 19. marts 2026. 

 

Måske har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte leder Pernille Petersen på telefonnummer 31 99 08 56, hvis du ønsker at vide mere om stillingen.

 

Arbejdsstedets adresse:

Tinghusgade 5, 9400 Nørresundby.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Log ind