Vil du være med til at styrke unges seksuelle sundhed i Horsens Kommune?

fuldtid
Vil du være med til at styrke unges seksuelle sundhed i Horsens Kommune?
  • Sundhed og Ældre
  • Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
Vil du være med til at skabe trygge rum, hvor unge tør stille spørgsmål, dele tvivl og få viden om krop, seksualitet og relationer? Og brænder du for at arbejde med både rådgivning, undervisning og forebyggelse?


I Horsens Kommune opretter vi et nyt Team Sund Ung i Vital Horsens – og vi søger en engageret medarbejder, der brænder for at styrke unges trivsel og seksuelle sundhed i en treårig projektstilling.

Om Team Sund Ung
Der etableres et Team Sund Ung, der skal bidrage til, at unge får et sundt, realistisk og trygt forhold til krop, seksualitet og relationer. Samtidig skal teamet være med til at forebygge seksuelt overførte infektioner og ufrivillige graviditeter samt skabe mere åbenhed, viden og dialog om seksuel sundhed blandt unge og deres netværk.

Team Sund Ung er en udvidelse af det eksisterende Team Nikotinfri, som allerede har stærke sundhedspædagogiske kompetencer og et solidt samarbejde med unge, uddannelsesinstitutioner, frivillige og civilsamfund.

Med oprettelsen af Team Sund Ung tilføres nye kompetencer inden for seksuel sundhed og forebyggelse. Indsatserne kan blandt andet bestå af:
  • Åben rådgivning og samtaletilbud til unge
  • Undervisning og oplæg på skoler og ungdomsuddannelser
  • Kampagner og forebyggende indsatser i unges hverdagsmiljøer
  • Udvikling af informationsmateriale – fx videoer, animationsfilm og digitale formater
  • Samarbejde med unge, fagpersoner og civilsamfundsaktører

Dine arbejdsopgaver
Som medarbejder i Team Sund Ung skal du:
  • Rådgive og være i dialog med unge om seksuel sundhed, trivsel, grænser, identitet og relationer
  • Planlægge og gennemføre undervisnings- og formidlingsaktiviteter
  • Udvikle og implementere forebyggende indsatser målrettet unge
  • Omsætte sundhedsfaglig viden til letforståelig og relevant kommunikation
  • Indgå i tværfaglige samarbejder med skoler, ungdomsuddannelser, SSP, frivillige og civilsamfund
  • Arbejde tæt sammen med Team Nikotinfri

Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du kan fx være sygeplejerske, sundhedsplejerske, fysioterapeut eller noget helt andet – men vigtigst er din viden, erfaring, tilgang og sundhedsfaglige forudsætninger for at varetage stillingen.

Vi lægger vægt på, at du:
  • Har solid viden og erfaring inden for seksuel sundhed, prævention, seksuelt overførte infektioner, kropslig udvikling og unges trivsel
  • Er tryg ved rådgivning, samtaleforløb og undervisning af unge
  • Kan tale åbent og respektfuldt om seksualitet, grænser, (seksuel) identitet og relationer
  • Har erfaring med forebyggende indsatser og sundhedspædagogisk arbejde
  • Trives i samarbejde med mange forskellige aktører og at du ikke har en fast base - men at din arbejdsplads er der hvor de unge er.
  • Kan samarbejde på tværs af skoler, uddannelsesinstitutioner, fagområder i Horsens Kommune og med andre sektorer som f.eks. regionale tilbud og praktiserende læger.

På det personlige plan lægger vi vægt på, at du:
  • Er empatisk, tillidsvækkende og god til at skabe trygge rum
  • Kan navigere i komplekse og følsomme emner
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og tager initiativ
  • Trives i et udviklingsmiljø og motiveres af at opbygge relationer

Vi tilbyder
  • En meningsfuld stilling, hvor du gør en reel forskel for unges liv og trivsel
  • Et engageret og tværfagligt arbejdsmiljø i Vital Ceres, Vital Horsens og hele Horsens Kommune
  • Tæt samarbejde med et velfungerende og erfarent team
  •  
  • En projektstilling med mulighed for at præge indsatsernes indhold og udvikling



Ansøgningsfrist: den 22. marts 2026

Ansættelsessamtaler: Afholdes den 26. marts 2026

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2026

For yderligere information
Kontakt daglig leder Mikael Elsborg på telefonnr. 23 71 19 50 eller områdeleder Dorthe K. Rokkedal på telefonnr. 61 38 47 85.


 

Log ind