Dronning Marys Center søger to projektledere til at organisere dataindsamling, analyse og samskabelse af viden om borgernes holdninger, værdier og engagement i implementeringen af grøn trepart og beslægtede temaer i den grønne omstilling.
Dronning Marys Center er er et tværfagligt og omverdensorienteret center ved Københavns Universitet. Vi gør forskningsbaseret viden tilgængelig og anvendelig for samfundets beslutningstagere og udvikler ny viden og nye indsigter i direkte samarbejde med dem.
Centret huser blandt andet en række samskabte forskning-praksis indsatser, der løbende monitorerer danskernes holdninger til grønne tiltag og deres implementering både bredt og med fokus på den grønne trepart. Formålet er at skabe et videnskabeligt robust vidensgrundlag om den folkelige opbakning og modstand mod klimahandling med henblik på at sikre rammerne for et handlekraftigt demokrati, der kan skabe folkeligt engagement og fremdrift i den grønne omstilling.
Arbejdet udføres i samarbejde mellem Dronning Marys Center og tre forskere fra henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet: professor Anders Blok (KU), professor Andreas Roepstorff (AU) og professor Thomas Morton (KU).
Arbejds- og ansvarsområder
De to projektledere vil samarbejde tæt med hinanden og ovennævnte forskere om at sikre fremdrift i arbejdet med at undersøge borgerne i den grønne trepart og det sociale mandat til grøn omstilling og levere omverdens-orienterede vidensprodukter af høj kvalitet. Stillingerne giver mulighed for at arbejde tæt sammen med centrale praksisaktører fra myndigheder, civilsamfund og erhvervsliv samt med forskere indenfor den grønne omstilling.
Fælles for de to stillinger er et ansvar for:
- Overordnet projektledelse af Dronning Marys Centers ’Green Mandate’ projekt og sikre synergi til øvrige indsatser med fokus på det sociale mandat til den grønne omstilling
- Planlægning og afvikling af styregruppemøder
- Planlægning og afvikling af stakeholderworkshops og møder med interessenter
- Mulighed for udvikling af nye projekter indenfor Dronning Marys Centers problemområde ’Bæredygtige beslutninger’
- Planlægning af og forskningsformidling i events, webinarer og oplæg
De to stillinger har inden for denne overordnede ramme forskellige ansvarsområder med fokus på hhv. den operationelle og faglige ledelse af opgaver.
Operationel projektleder I denne stilling får du primært ansvar for operationel ledelse, stakeholder involvering samt projekt-governance og -afrapportering mv.
Særlige ansvarsområder inkluderer:
- Projektstyring for tidsplan og leverancer
- Koordination af teammøder med videnskabeligt personale
- Nedsættelse af og relationsopbygning med styregruppe og stakeholder-gruppe
- Interessentinterviews og behovsanalyser med vigtige stakeholdere for at understøtte praksisnær forskning
- Planlægning af events og webinarer og andre formidlingsaktiviteter som styrker vidensudveksling mellem forskning og praksisaktører
- Styrkelse og udvikling af relationer til centrale aktører i feltet
Faglig projektleder I denne stilling får du særligt fokus på den faglige styring, udformning og eksekvering af forskellige vidensprodukter.
Særlige ansvarsområder inkluderer:
- Ansvar for udvikling og drift af holdningslaboratorier igennem bl.a. surveys og datavisualisering
- Levere akademiske analyser og artikler på baggrund af projektets forskning
- Faglig ledelse af og sparring med videnskabeligt personale, studentermedhjælpere og specialestuderende
- Udvikling af forskningsplaner i samarbejde med forskningslederne (Principal Investigators)
- Lede den indholdsmæssige udvikling af vidensressourcer som rapporter, policy briefs mv., der gør projektets indsigter tilgængelige for relevante grønne aktører
- Opsætning af interne og eksterne akademiske netværk, seminarer og datasprints
- Forskningsformidling til events og medier
For begge stillinger forventer vi at du:
- Har stort kendskab til miljø- og klimaområdet og landskabet af aktører på tværs af offentlig-, privat og civilsamfundssektorerne
- Har indgående erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem forskning og praksis og med brobygning mellem forskellige institutioner og vidensproducenter
- Har en samfundsvidenskabelig (el.lign. relevant) uddannelsesbaggrund
- Har kendskab til universitetsverdenen og stærkt blik for forskningsmiljøerne og fagdisciplinernes unikke bidrag
- Har erfaring med at formidle akademisk viden til en bred målgruppe af praktikere
- Har erfaring med at lede projekter med mange interessenter
- Har stærke kommunikative færdigheder på dansk og engelsk i skrift og tale
Som operationel projektleder kræves desuden demonstreret erfaring med projektstyring og stakeholderrelationer samt styring, monitorering og afrapportering af projektøkonomi og resultater.
Som faglig projektleder kræves desuden dybdegående kendskab til og demonstreret erfaring med kvantitativ forskning og formidling indenfor public opinion om klimapolitik. En ph.d.-uddannelse indenfor relevante humanistiske og samfundsvidenskabelige felter er en fordel.
Om Dronning Marys Center Dronning Marys Center fremmer tværfaglige samarbejder mellem forskere og praktikere med henblik på at identificere og løse samfundsproblemer. Centret skaber ny viden i et tæt samspil mellem universitetet og organisationer i den offentlige sektor, i erhvervslivet og i civilsamfundet. Bag centret står Det Humanistiske Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Teologiske Fakultet og Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.
Læs mere om centeret på
www.marycenter.ku.dk Løn og ansættelsesvilkår: Tiltrædelse snarest muligt.
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Løn er i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og AC om ansættelse af akademikere i staten og sker med indplacering som specialkonsulent. Der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer.
Yderligere oplysninger Ansøgning mv. Vi ser frem til at modtage din ansøgning bilagt CV samt dokumentation for uddannelse via
jobportalen (klik på ”SØG STILLINGEN”), så vi har den i hænde senest 26. marts 2026.
Skriv i ansøgningen hvis der særligt er en af de to stillinger, du søger.
Ansøgninger modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
For yderligere information: Kontakt Mikkel Bisgaard Petersen som leder Dronning Marys Centers arbejde med problemområdet ’Bæredygtige beslutninger’ på mail:
mbp@samf.ku.dk eller telefon: +45 93 56 53 44