Kristinehus er en familieinstitution, hvor vi hver dag arbejder for at skabe tryghed, udvikling og nye muligheder for familier i sårbare livssituationer. Vi søger en engageret studentermedhjælper, der har lyst til at bringe sin faglighed i spil i et meningsfuldt og praksisnært arbejde.
Stillingen
Studentermedhjælper 20 timer pr. uge i hverdage og weekender.
Primære arbejdsopgaver
- Planlægge og gennemføre aktiviteter med børn i alderen 2–12 år, som er indskrevet på Kristinehus sammen med deres forældre
- Understøtte pædagogiske opgaver i hverdagen – både på hverdage og i weekender
- Indgå i Relationsarbejde med børn og forældre i tæt samarbejde med det øvrige personale
Din faglige baggrund
- Under uddannelse til pædagog, socialrådgiver, socialpædagog, psykologistuderende eller anden relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse
- Interesse for at lære mere om neuroaffektiv udviklingspsykologi samt systemisk narrativ tilgang, som der arbejdes ud fra.
- Gerne erfaring med børn, unge eller familier
Om dig
Vi søger en kollega, der:
- Kan skabe trygge og tillidsfulde relationer
- Er nysgerrig, rummelig og anerkendende
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Har lyst til at arbejde et sted, hvor både faglighed og hjerte er i spil
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt studiejob med høj faglig relevans
- Et stærkt og engageret kollegateam
- Faglig sparring, supervision og udviklingsmuligheder
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til Mette@kristinehus.dk allerede i dag, vi ansætter løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Fredensborg 24471015.
Se mere på www.kristinehus.dk