Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Brænder du for struktur, kvalitet og det sundhedsfaglige arbejde samtidig med, at du trives i en hverdag, hvor overblik, samarbejde og faglighed gør en reel forskel for udsatte børn og unge? Så har du nu mulighed for at blive en central nøgleperson i Hollænderhusene i en af to nyoprettede driftskoordinator stillinger.
Om Hollænderhusene
Hollænderhusene er Næstved Kommunes døgn- og aflastningstilbud til børn og unge med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Her arbejder vi hver dag for at skabe omsorg, tryghed, stabilitet og udvikling, i tæt samarbejde med familier, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Hollænderhusene består af fire afdelinger samt en administration. Du bliver ansat i Hollænderhusene og tilknyttes en primær afdeling.
Om stillingen
Som driftskoordinator får du en vigtig rolle i at få hverdagen til at hænge sammen både driftsmæssigt og sundhedsfagligt. Du arbejder tæt sammen med afdelingslederne og er med til at skabe struktur, overblik og kvalitet i en kompleks døgnopgave.
Du er med til at sikre en ensartet, systematisk og patientsikker sundhedsfaglig praksis, der lever op til lovgivning, kommunale retningslinjer og lokale instrukser, samtidig med at du er tæt på de skønne børn og unge der er “bag tallene og planerne”.
Som driftskoordinator er du primært i en koordinerende og understøttende funktion, men der vil være situationer, hvor du indgår i den daglige bemanding. Det forudsætter, at du har kendskab til målgruppen og kan navigere professionelt i arbejdet med børn og unge med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser.
Det kan du glæde dig til at arbejde med
Drift og koordinering - en central rolle i den daglige drift i samarbejde med afdelingsleder
Sundhedsfagligt ansvar
Hvem er du?
Du er autoriseret social- og sundhedsassistent og har lyst til – eller erfaring med – en koordinerende rolle, hvor drift og sundhedsfaglighed går hånd i hånd.
Vi forestiller os, at du:
Som person er du
Vi tilbyder:
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse den 1. april 2026.
Arbejdstid pr. uge 37 timer. Arbejdstiden er primært i dagtimerne på hverdage.
Der er i stillingen tilknyttet en bagvagtsfunktion, da der kan opstå behov for dækning i eftermiddag og aftentimer samt weekender.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Souschef Ulla Henningsen tlf. 2128 4253.
Ansøgningsfrist den 22. februar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes den 25. og 26. februar 2026.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.