Vil du være den nye medspiller på vores hold?

fuldtid
Vil du være den nye medspiller på vores hold?
  • Ishøj Kommune
  • Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

Hej, vi er et hold som består af Kenneth, Katrine og Dilan som søger en ny kollega.
Hos os går de mindste børn på 3-4 år. Det er vores opgave at tage imod børnene fra vuggestuen/dagplejen og give dem en tryg start på livet i børnehaven. Målet i vores gruppe er at lære børnene “hvordan man går i børnehave” - indtil vi den 1. april hvert år sender børnene videre til mellemgruppen.

Det gør vi ved at skabe nogle helt faste rammer og pædagogiske rutiner i hverdagen, hvori børnene kan føle sig trygge ved altid at vide hvordan vores dag forløber. F.eks. følger alle vores dage en bestemt nedskrevet struktur, vi har faste pladser, fast turmakker og fælles hvilestund, hvor vi alle "kobler af" sammen osv.

Dog er der altid plads til at afprøve og forbedre, så vi arbejder løbende med at finpudse alt hvad vi gør. Derfor vil du også få en helt afgørende rolle i hvordan vores hverdag i grøn gruppe skal se ud og skrues sammen.

På samme måde vil du sammen med os komme til at beslutte og planlægge hvilke aktiviteter vi skal lave. I Troldebo arbejder vi ud fra vores årshjul med fælles overordnede temaer (f.eks. "sundhed", "venner" osv.) og vi har brug for alle dine ideer og erfaring til at få omsat vores temaer til sjove, udviklende læringsmiljøer.

Vi foretrækker så vidt muligt at være udendørs - hele året og i alt slags vejr. Vi elsker at tage på tur så ofte som muligt, arbejde sammen med vores lokale naturcenter og bruge vores dejlige nærmiljø mest muligt.

Hvis du synes ovenstående lyder interessant og du kan se dig selv som en del af holdet, så skynd dig at sende en ansøgning.

Vi glæder mig til at møde dig.

Med venlig hilsen
Kenneth, Katrine og Dilan

Børnehuset Troldebo er en lille integreret 0 til 6 års institution, vi har en vuggestue og en børnehave som er placeret på to forskellige adresser.

Stillingen er på 37 timer

Vi håber du er uddannet pædagog eller har anden relevant baggrund.
Har du yderligere spørgsmål kan du ringe til Kenneth eller Karina på 43 73 42 14
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst