Er du vores nye generalist, der har lyst til at arbejde tæt på direktionen i en organisation, der gør en reel forskel for borgernes sundhed? Hos os får du en unik mulighed for at kombinere politisk- og strategisk tæft med analytisk styrke og gode samarbejdsevner. Dine primære arbejdsopgaver I Direktionssekretariatet er vi et bindeled mellem vores direktion, organisation og omverden. Som en del af Direktionssekretariatet bliver du en nøglespiller i arbejdet med at:
- understøtte direktionen med beslutningsoplæg, mødemateriale og den strategiske retning.
- udvikle og koordinere tværgående initiativer, der sikrer fremdrift i styrelsens leverancer, strategi og strategiske målsætninger.
- håndtere politiske bestillinger og processer – og være med til at levere svar, der understøtter det politiske system.
- udarbejde s oplæg, notater, referater og præsentationer, der giver overblik og retning.
- skabe stærke relationer og samarbejde på tværs af en stor og kompleks organisation med en stærk faglighed.
Kort sagt: Du bliver en central brik i at sikre, at direktionen har det bedstmulige grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.
Din hverdag hos os Hos os bliver du en del af et team, hvor samarbejde, faglighed og godt humør går hånd i hånd. Vi tror på, at opgaverne løses bedst i et miljø, hvor der er plads til sparring, videndeling og en uformel tone.
Direktionssekretariatet har en tværgående og koordinerende rolle, og du vil derfor i vid udstrækning skulle løse dine opgaver i samarbejde med styrelsens faglige enheder. En gennemsnitlig dag hos os vil rumme alt fra dag-til-dag koordinering omkring direktionen, udarbejdelse af sager og længereværende projektorienterede opgaver.
Du får stor frihed til at planlægge din egen tid, og vi giver plads til fleksibilitet – både når det gælder hjemmearbejde og balancen mellem arbejde og privatliv.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Vi forestiller os, at vores kommende kollega vil være en kandidat med et par års erfaring. Nyuddannede kan komme i betragtning.
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant akademisk uddannelse, f.eks.samfundsvidenskab, jura eller lignende.
- har erfaring med eller lyst til ledelsesbetjening og strategiarbejde
- er analytisk og kan kommunikere klart og præcist.
- har mod på at skabe relationer på tværs af fagligheder.
- er proaktiv, struktureret og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder Du får et job med reel samfundsmæssig betydning, hvor du bidrager til, at borgere, dyr og patienter har adgang til sikker og effektiv medicin og medicinsk udstyr. Hverdagen er både spændende og varieret og foregår tæt på direktionen, og du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for personlig udvikling. Samtidig tilbyder vi fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejde, en sund kantine og adgang til træningsfaciliteter.
Om Direktionssekretariat Direktionsekretariat er en sektion placeret under Lægemiddelstyrelsens direktion og består af to teams:
- Direktionsbetjening og Informationssikkerhed
- Informationscenter
Stillingerne er placeret i Team Direktionsbetjening og Informationssikkerhed. Vi er 12 engagerede medarbejdere, som arbejder med direktions- og ledelsesbetjening, styrelsens strategi, koordinering af større sager og bestillinger samt informationssikkerhed, databeskyttelse, udbud og kontrakter. Teamet refererer til sektionslederen for Direktionssekretariatet.
Læs mere om os og vores arbejde på Lægemiddelstyrelsen.dk.
Om ansættelsen Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.
Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Sektionsleder Hans Juul Hedegaard på 24803907 Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 3-4.