I Botilbuddet Østrup, som er vores nyeste botilbud nær Aalestrup, søger vi en vågen nattevagt, der trives med ansvar, ro og relationsarbejde i de stille timer. Her bliver du en vigtig del af hverdagen for mennesker med psykiske, sociale og adfærdsmæssige udfordringer.
Om natten er du den, der holder overblikket, passer på og sikrer, at både beboere og kolleger kan møde en tryg og rolig morgen.
Om botilbuddet ØstrupI Østrup skaber vi et hjem med ro og omsorg. Vi arbejder ud fra metoderne Low Arousal og LA2, som handler om at møde mennesker med respekt, ro og tydelighed. Her bor voksne beboere mellem 18 og 80 år, og vi har fokus på både trivsel, udvikling og livskvalitet.
Vi er et nyere engageret team af pædagoger, sygeplejerske, socialfaglige medarbejder og pædagogiske medarbejdere, og du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab med støtte fra både kolleger og ledelse, også i nattetimerne.
Dine opgaverSkabe ro, tryghed og stabilitet i nattetimerne
Støtte beboere ved behov, altid med en rolig og respektfuld tilgang
Overvåge og reagere på ændringer i beboernes trivsel
Skrive kortfattet og præcis dokumentation
Klargøre huset til en ny dag
Har en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund, eller relevant erfaring
Er rolig, stabil og ansvarsbevidst
Kan bevare overblikket og træffe selvstændige beslutninger
Trives i et arbejde, hvor relationer og ro går hånd i hånd
Er tryg i nattevagtsrollen og finder mening i de stille timer
Et trygt og fagligt miljø med fokus på samarbejde og udvikling
Grundig introduktion og løbende sparring
En arbejdsplads, hvor humor og ordentlighed fylder lige så meget som faglighed
Løn efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring
Stillingen er placeret i Botilbuddet Østrup, Svoldrupvej 167, 9600 Aars.
Der er tale om en fast stilling.
Løn og ansættelsesvilkår aftales nærmere. Sundhedsforsikring er inkluderet.
Tiltrædelse efter aftale, gerne snarest muligt.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Du kan læse mere om os og kigge ind HER
Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Nicolai Nørtoft Norup, tlf. 92 92 25 59, mail nn@h-l.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Hyldgaard & Larsen er en privat virksomhed, som arbejder tæt sammen med kommuner i hele landet for at skabe fleksible, sociale løsninger for en gruppe af landets mest udsatte borgere. Vi er specialiseret i at hjælpe borgere, der har behov for en vedholdende pædagogisk indsats, som kan imødekomme komplekse psykiske-, adfærdsmæssige- og/eller sociale vanskeligheder. Vores specialtilbud huser 3 borgere og derudover har vi et enkeltmandstilbud. Vi er en moderne og innovativ organisation med fokus på at skabe de bedste rammer for vores beboeres trivsel og udvikling.