Vil du skabe nærvær og livskvalitet for borgere med demens? Bliv afløser på plejehjemmet Dybenskærhave, afdeling Torndalshave.

fuldtid
Vil du skabe nærvær og livskvalitet for borgere med demens? Bliv afløser på plejehjemmet Dybenskærhave, afdeling Torndalshave.
  • Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale
  • Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre
Er du nysgerrig af natur, og motiveres du at skabe ro, tryghed og gode dage for beboere med demens? Så kan du blive en del af vores afløserkorps.

Dine vagter vil ligge i weekenderne mellem kl. 7:30-14, i aftenvagter kl. 15-23 samt dagvagter i hverdagene. Og hvis du er en natteravn, har du også mulighed for at tage nattevagter.

Hos os får du en god oplæring, hjælpsomme kollegaer, og en hverdag hvor vi arbejder tæt sammen, tænker kreativt og altid sætter beboernes trivsel først.

Lyder det som noget for dig? Så læs mere her.

Om jobbet Vi regner med at du kan tage vagter alle ugens dage i alle vagtlag, primært dagvagter. Stillingen er til afløsning ved ferie, sygdom, kurser og andet fravær.

Vi søger både faglærte og ufaglært personale, gerne med erfaring eller interesse inde for demensområdet. Vi ser også gerne, at du er i gang med en sundhedsfaglig uddannelse, og du kan tage det som et studiejob. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære.

Du skal hjælpe mennesker med demens, der har svært ved at få hverdagen til at fungere på egen hånd, og du er med til at støtte dem i det liv, de ønsker at leve.

Der kan også være kontakt til pårørende, som indimellem står i en krise. Her er det en fordel, hvis du i de situationer kan bevare overblikket og skabe ro i samtalen.

Velkommen til Dybenskærhave plejehjem rummer 84 boliger fordelt på 4 afdelinger. Vi holder til på to adresser, Byvej og Søvangsvej og denne stilling er på Søvangsvej.

Søvangsvej er for nylig blevet en del af Plejehjemmet Dybenskærhave, for at samle pladserne for demens og styrke demensfagligheden.

Vi er en lille demensenhed for beboere med demens, og der er i alt 12 beboere. Her arbejder social- og sundhedsassister, social- og sundhedshjælpere og pædagoger tæt sammen. Du kommer til at arbejde på skift mellem beboerne, så du opbygger en god relation til dem alle.

Derudover er vi i fuld gang med at implementere den nye ældrelov med fokus på selvbestemmelse, forebyggelse og sammenhæng.

Læs mere om os og vores aktiviteter her: Torndalshave

Hvorfor vælge os? Vi er et lille team, og der er altid kollegaer at sparre med, hvor der er plads til at være nysgerrig og afprøve nye ideer.

Afdelingsleder Susanne fortæller:

”Jeg hører mine medarbejdere sige, at de elsker deres arbejde, fordi der er tid og plads til at forfølge det rum, som beboerne har behov for. Vores mantra er, beboerne først, og det sætter vi en stolthed i.”

Vi søger dig der gerne vil:
  • Lave helhedsorienteret pleje og omsorg hos beboere med demens med respekt for deres individuelle behov
  • Rumme at ingen dag er ens, og samtidig give genkendelighed i hverdagen for beboerne
  • Din dag kan starte med morgenpleje og lave morgenmad med en beboer. Senere kan du støtte i aktiviteter, være i fællesmiljøet og hjælpe med praktiske hverdagsopgaver som at smøre mad, vaske tøj og let rengøring. Dagen planlægges altid efter beboernes behov og dagsform.
Du vil have en tilgængelig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med.

Ansøgning Vi er nysgerrige på, hvorfor jobbet er spændende for dig, og hvad du bidrager med som kollega. Derfor skal du ikke skrive en traditionel ansøgning.

I stedet beder vi dig om at:

  • Sende dit CV
  • Kortfattet besvare følgende spørgsmål:
  1. Er du under en sundhedsfaglig uddannelse. Hvilken?
  2. Har du erfaring inden for ældreområdet?
  3. Hvad kan du som person give til borgerens hverdag?
  4. Hvad er vigtigt for dig på en kommende arbejdsplads?
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende.

Interesseret? Du kan ringe til Susanne, afdelingsleder på tlf. 41866805 hvis du har spørgsmål til stillingen. Du er også meget velkommen til at komme forbi til en rundvisning.

Rekrutteringsprocessen:

Ansøgningsfrist: d. 07.04.2026

Samtaler afholdes løbende
Opstartsdato hurtigst muligt

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.

Log ind