Vil du med på holdet? Rybners søger pedel/servicemedarbejder til Campus Service

fuldtid
Vil du med på holdet? Rybners søger pedel/servicemedarbejder til Campus Service
  • Rybners Gymnasium
  • Grådybet 73G, 6700 Esbjerg
Campus Service søger netop nu en pligtopfyldende og energisk pedel/servicemedarbejder, som har lyst til at bidrage til at levere et højt serviceniveau for skolens mange afdelinger.

Som pedel/servicemedarbejder i Campus Service bliver du en del af et stort tværfagligt team med flere faggrupper, idet Campus Service består af bygningsafdeling, kantinedrift, skolehjem, event samt indkøbsafdeling.
Du bliver en del af et dygtigt team, som løser vedligeholdelses-/serviceopgaver på skolens 4 adresser.

Som en vigtig del af Campus Service skal du varetage en lang række mangeartede serviceopgaver for organisationen.
Du vil som pedel/servicemedarbejder være involveret i opgaver som flytteopgaver, oprydning og styring af depoter og opmagasinering, renovation, klargøring af lokaler til arrangementer, reparationer og udskiftninger af inventar samt reparations- og vedligeholdelsesopgaver på skolen, montageopgaver (billeder, tavler m.m.), intern varelevering, kørselsopgaver, tilsyn ved større arrangementer – ind imellem også uden for ”normal” arbejdstid – samt øvrige forefaldende opgaver.

Campus Service arbejder og fokuserer på at udvikle og forbedre evnen til at levere god service. Derfor forudsætter jobbet, at du er udadvendt og serviceminded, imødekommende, evner at forstå ”kunden”, og at du er typen, der ser muligheder frem for forhindringer.

Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde er nøgleordet. Vi har en uformel og fri omgangstone i et engageret og inspirerende miljø, hvor der lægges vægt på medarbejdernes trivsel og personlige udvikling.

Kort sagt søger vi en kollega, som er positiv, løsningsorienteret og har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Dine kvalifikationer og personlige egenskaber

  • Vi søger en person, som er i god fysisk form og med et stort personligt drive, kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for planlægningen af egne og fælles opgaver.
  • Du besidder et godt håndelag, er omhyggelig og kvalitetsbevidst. Måske du har en baggrund som håndværker, men det er bestemt ikke et krav.
  • Du har som minimum kørekort B og gerne truckcertifikat, og har kendskab til IT på brugerniveau.
  • Du har en positiv og imødekommende kommunikation, og du trives med en til tider hektisk hverdag og evner at holde styr på mange opgaver, også når du møder uforudsete udfordringer.
  • Som kollega er du teamspiller, har en god portion humor og forstår vigtigheden i, at vi når længst, når vi løfter i flok.
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til Cirkulære af 5. juli 2024 om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-s), samt Cirkulære af 13. maj 2025 om organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F) . Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.

Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til jobbet.

Forud for ansættelse vil du elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Ansættelsesstedet omfatter alle Rybners’ adresser i Esbjerg.

Ansøgning

Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på "Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge jobbet.

Samtaler afholdes løbende.

Log ind