Plejecentret Lyngparken Øst søger efter ferieafløsere. Du behøver hverken uddannelse eller erfaring – bare du har lyst til at arbejde med mennesker, så kan vi lære dig resten.
Lyngparken Øst er et plejecenter, der danner rammen om hjem og bolig for 33 beboere – hvoraf de 7 af boligerne, er midlertidige boliger. Vi ligger tæt på naturskønne omgivelser – men stadig tæt på Varde by.
Vi arbejder for en hverdag med indhold, nærvær og fællesskab – altid med respekt for den enkelte beboers ønsker og ressourcer.
Hvad går jobbet ud på?
Kort fortalt: at være der for vores beboere og bidrage til at de lever et trygt og værdigt liv.
Mere konkret betyder det bl.a.:
- Pleje og omsorg.
- Praktisk hjælp og støtte i hverdagen.
- Skabe mening og indhold i livet for ældre borgere på plejecenter.
Hvem er du?
- Du har lyst til at arbejde med mennesker.
- Du trives i fællesskabet, men kan også arbejde selvstændigt.
- Du har lyst til at arbejde med flere faggrupper.
- Du tør tage ansvar for dine opgaver.
Hvad tilbyder vi?
- Grundig oplæring – vi sikrer dig en god introduktion til arbejdet gennem Varde Kommunes onboardingprogram.
- En arbejdsplads med høj trivsel, hvor der er plads til både humor og forskellighed.
- Gode, erfarne kolleger der kan lide at lære fra sig.
- Selvvalgt arbejdstid – du har mulighed for at have indflydelse på din egen vagtplan.
Ansættelsesforhold.
- Ansættelse med tiltrædelse efter aftale og senest 1. juni 2026
- Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem KL og FOA.
- Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
- Samtaler afholdes løbende.
- Spørgsmål til stillingen: Plejehjemsleder Kristina Thorning, tlf.: 79 94 62 09 eller mail krth@varde.dk
- Vi glæder os til at høre fra dig!