Vil du gøre en forskel for Ishøjs større børn og unge? IshøjUngdom søger kriminalpræventiv relationsmedarbejder

fuldtid
Vil du gøre en forskel for Ishøjs større børn og unge? IshøjUngdom søger kriminalpræventiv relationsmedarbejder
  • Ishøj Kommune
  • Vejledalen 7-9, 2635 Ishøj

Ishøj Ungdom søger en medarbejder med stærke relationelle kompetencer til Operativt Team, som er en del af den samlede indsats Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse i Ishøj Kommune. Der er tale om et årsvikariat på 37 timer om ugen.

Den Operative Indsats er samlet i et stærkt fagligt miljø tæt på de pædagogiske miljøer og ungdomskulturerne i skoler, ungdomsklubber, ungdomsskole og foreninger i regi af IshøjUngdom. Vi har et overordnet fokus på trivsel og ser relationsarbejdet, som nøglen til at få aktiveret de unge, der bevæger sig på kanten af fællesskabet. Målgruppen for de operative indsatser er alle større børn og unge (både under og over 18 år) og arbejdet er i høj grad rettet mod større børn og unge med risikoadfærd.

Det Operative Team består af fire medarbejdere, og en koordinator. Der må forventes fleksibilitet i arbejdstid – efter de skiftende opståede situationer og indsatser på området. Vi møder målgrupperne, der hvor de er - så arbejdstiden er fleksibel og omfatter arbejde i skoletiden, om eftermiddagen, i aftentimerne og til tider i weekenderne. Tider og opgaver fastlægges i teamet ud fra hvad opgaven kalder på.

Vi forventer at du:

  • Har relevant uddannelsesmæssig baggrund og gerne erfaring fra arbejdet med unge i udsatte positioner – gerne lærer, pædagog eller anden pædagogisk/socialfaglig baggrund.
  • Kan arbejde med alle børn, unge samt voksne unge med risikoadfærd.
  • Kan møde og skabe dialog med større børn, unge og voksne i kriminalitet.
  • Kan arbejde på forkant med risikoadfærd blandt større børn og unge i lokalområderne og håndtere denne i samarbejde med de lokale aktører.
  • Kan opbygge tillidsfulde relationer til børn og unge med en gadeorienteret livsstil.
  • Har kompetencer i relationsarbejde, ungecoaching, samtaleforløb o.l. – som afsæt for at kunne lave individuelle- og gruppeforløb.
  • Har faglige kompetencer i børne- og ungdomspædagogik, relationsarbejde individuelt og i grupper, samt faglighed i at gennemføre ungdomsprojekter/indsatser – og kan indgå i dialog om fælles faglighed og sparring med det ungdomspædagogiske område.
  • Sammen med dine kollegaer er synlig og tydelig i lokalområdet og i de lokale netværk, foreninger m.m., når der er brug for det.
  • Du har fingeren på ”pulsen”, og interesserer dig for feltet, er nysgerrig og på eget initiativ søger ny viden og metoder i arbejdet med børn og unge.
  • Løsningsorienteret – ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du er god til både at indgå i samarbejder på tværs af kommunen, og i teamregi, men kan samtidigt også arbejde selvstændigt på andre områder.
  • Kan se sig selv indgå på en arbejdsplads og i et team hvor vi foretrækker en uformel og løs jargon.

Vi kan tilbyde dig:

  • At blive en del af et team i udvikling.
  • Et stærkt fagligt ungdomspædagogisk miljø – på IshøjUngdom.
  • At arbejde relationelt og pædagogisk med unge, der kan stille store krav til rummelighed, positionering, vedholdenhed og overskud.
  • Faglig og personlig udvikling.
  • En pædagogisk arbejdsplads, fuld af liv, hvor vi aktivt involverer de unge i den daglige drift og i de længerevarende projekter og pædagogiske indhold.
  • En flok engagerede kollegaer og ledere, der brænder for arbejdet med unge.

Om IshøjUngdom:

Ishøj Ungdom er en organisation med en bred palet af indsatser og tilbud for større børn og unge, der har til formål at styrke de unges dannelse og uddannelse. Vi møder og arbejder med unge både i skoletiden og i fritiden.

IshøjUngdom står på et ungdomspædagogisk fagligt grundlag, som betyder, at vi konstant tilrettelægger undervisning og aktiviteter, så vi sikrer anerkendelse af den enkelte unge som medskaber i fællesskaberne.

Praktiske oplysninger:

Der er tale om et årsvikariat på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. maj 2026 – 1. maj 2027.

Sidste ansøgningsfrist d. 18. marts 2026 kl. 12.

Der vil blive afholdt samtaler d. 23. marts 2026.

Løn- og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst.

Ring og hør mere om jobbet hos Koordinator – Operativt Team Sisse Lunow Lundsgaard (mobil: 21194017) eller Faglig Leder Mogens H. Rasmussen (mobil: 60451113).

Log ind