Vikarer søges til begivenhedsvikariater til den delvis lukkede behandlingsinstitution MultifunC

fuldtid
Vikarer søges til begivenhedsvikariater til den delvis lukkede behandlingsinstitution MultifunC
  • Region Midtjylland
  • Damagervej 26 A, 8260 Viby J

Vil du arbejde et sted, hvor du virkelig gør en forskel? 
Ønsker du at udvikle dine faglige kompetencer i en hverdag fyldt med meningsfulde udfordringer? 
Så har vi rammerne, fagligheden og kollegaerne klar til at give dig et rigtig godt job! 

Vi søger vikarer til begivenhedsvikariater da vi løbende får særlige opgaver der kræver flere hænder. Det vi kan tilbyde, er enten 15-20 timer, eller 25-30 timer, og i enkelt tilfælde, 37 timers vikariater på henholdsvis 2 eller 3 måneder ad gangen, alt efter hvad vi står med at særlige opgaver.  

Derudover bliver du en del af vores Vikarkorps, hvor du vil blive inviteret til div arrangementer, hvor du vil møde de andre i Vikarkorpset samt modtage sikkerhedstræning og anden faglig opkvalificering. Der er mødepligt til disse arrangementer, så vi sikrer os bred læring og en oplevelse af fællesskab.   

Velkommen til MultifunC 

MultifunC er en del af Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) i Region Midtjylland. Vi ligger i Viby J nær Aarhus, hvor vi skaber trygge rammer for op til 10 børn og unge i alderen 12–17 år. 
 
Vi modtager unge med sigtelser for kriminalitet, misbrug eller adfærd, der udgør en fare for dem selv eller andre. Mange har psykiske lidelser eller adfærdsmæssige forstyrrelser, og derfor arbejder vi tæt sammen med psykologer og psykiatere.  

 

Der arbejdes ud fra et manualbaseret behandlingskoncept, der baserer sig på blandt andet adfærdspsykologiske og kognitive metoder.  

Behandlingen tager udgangspunkt i den systemiske referenceramme, hvor der arbejdes med den unge, uddannelse, familien og fritid. Institutionen består derfor af fire teams: et psykologteam, et skoleteam, et familieteam og et pædagogteam. Hvert team varetager fagspecifikke funktioner i forhold til den samlede behandlingsindsats. Formålet med denne behandling er at reducere den unges samlede risiko for en fortsat negativ udvikling. 

Vi tilbyder dig 

Et meningsfuldt arbejde med spændende faglige udfordringer 

Et stærkt kollegafællesskab med engagerede medarbejdere 

En ambitiøs arbejdsplads med fokus på udvikling og godt arbejdsmiljø 

Grundigt introforløb og oplæring 

Tid og plads til faglig fordybelse og sparring 

Madordning, som kan nydes sammen med kolleger 

En arbejdsplads, der ønsker at præge den nationale dagsorden for delvis lukkede  institutioner 

Dine arbejdsopgaver 

Du får en alsidig hverdag med planlagte aktiviteter, hvor du fungerer som rollemodel for unge med meget forskellige baggrunde. 

Støtte de unges hverdag og weekender med forskellige tilrettelagte aktiviteter  

Ledsagelse af de unge når de er ude af huset 

Arbejde i overensstemmelse med Lov om Voksenansvar for anbragte børn og unge 

Dokumentation og administrative opgaver 

Hvem er du? 

Vi søger en engageret medarbejder med relevant uddannelse og erfaring fra arbejdet med børn og unge. 

Nærværende og tydelig i dit samspil med de unge 

Moden og rolig – også i pressede situationer 

Omsorgsfuld og grænsesættende på en anerkendende måde 

Samarbejdsvillig og teamorienteret 

Struktureret og tager ansvar 

Stærk i skriftlig formidling og gerne vant til dokumentation i SensumOne. 

Metodeloyal og fagligt nysgerrig 

Om Specialområde DOK 

DOK er en del af Region Midtjyllands specialiserede socialområde og tilbyder højt specialiserede ydelser til nogle af de mest udsatte børn og unge i Danmark. Vi driver både sikrede, særligt sikrede og delvis lukkede pladser fordelt på 11 afdelinger. 
 
DOKs vision er at skabe tryghed, stabilitet og trivsel, der fremmer udvikling - og sætter positive aftryk i de unges liv.  
 
Læs mere: dok.rm.dk og social.rm.dk 

Løn og ansættelse 

Løn og vilkår efter gældende overenskomst og individuel forhandling. 
Fleksible vagter: dag, aften, nat, weekender, helligdage og ferier. 
Kørekort er en forudsætning. 
Børne- og straffeattest indhentes før ansættelse. 

Sådan søger du 

Send din ansøgning og fortæl os, hvorfor du vil være vores nye vikar på MultifunC. 
 
Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning. 
 
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. 

Ved spørgsmål eller hvis du har lyst til at komme ud at se arbejdspladsen inden du søger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lisbeth Knakkergaard på tlf. 51 84 06 56 eller via mailadressen: lisbeth.knakkergaard@social.rm.dk  .   

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind