Har du styr på sikkerhed, taler godt dansk og engelsk – og kan du arbejde 12-timers vagter? Så har vi et kort vikariat som brandvagt i Kalundborg. Vi søger en brandvagt med varmt arbejde og gyldigt førstehjælpskursus.
Vil du være med til at sikre tryghed og sikker drift på Asnæsværket til april? Du arbejder 12-timers vagter tre dage om ugen – både dag og nat.
Hvem vi søger
Vi leder efter en der, kan indgå i et struktureret sikkerhedssetup som brandvagt.
Du kan enten være erfaren i vagtsikkerhed eller blot have en stærk sikkerhedsforståelse og de nødvendige certifikater.
Du skal kunne tale og forstå dansk – alternativt engelsk på et godt niveau. Det er dog en klar fordel, hvis dansk er dit primære sprog.
Vi leder efter en ansvarsbevidst og sikkerhedsorienteret brandvagt, der:
Har erfaring med varmt arbejde
Har et gyldigt 1. hjælps kursus
Kan tale og forstå god dansk og engelsk
Trives med lange vagter og kan arbejde både dag og nat
Møder stabilt, er samarbejdsstærk og holder hovedet koldt i pressede situationer
Hvis du har erfaring fra byggepladser, industri eller tidligere brandvagtsopgaver, er det en klar fordel – men det vigtigste er din sikkerhedsforståelse og ansvarlighed.
Hvad jobbet indebærer
Som brandvagt på Asnæsværket bliver du en vigtig del af sikkerhedsteamet omkring varmt arbejde. Dine opgaver vil blandt andet være:
Overvågning af arbejde med åben ild, gnister eller andet varmt arbejde
Sikring af, at sikkerhedsprocedurer og værnemidler overholdes
Løbende kontrol af arbejdsområder før, under og efter opgaven
Kommunikation med håndværkere, teamledere og kolleger på dansk og engelsk
Dokumentation af observationer og hændelser
Arbejdet kræver høj koncentration, god situationsfornemmelse og en proaktiv tilgang til sikkerhed.
Arbejdssted og arbejdstid
Som brandvagt er du ansvarlig for at overvåge sikkerheden og reagere korrekt ved potentielle risici.
Jobbet omfatter:
Fast bemanding i perioden 14. april – 30. april
Dagvagter: kl. 07:00–19:00
Nattevagter: kl. 19:00–07:00
Arbejdsplan: 3 x 12 timers vagter pr. uge
Mulighed for ekstra vagter ved sygdom eller afbud – maksimalt op til 48 timer pr. uge
Deltagelse i kundens tests/kurser før opstart
Kursus- og testdage
Forud for opgaven skal du deltage i obligatoriske tests/kurser:
9., 10. og 13. april kl. 07:00–15:00
(Der arbejdes på at flytte kurset den 13. april til 8. april.)
Krav til dig
For at kunne varetage opgaven skal du have:
Gyldigt Førstehjælpskursus
Gyldigt Varmt Arbejde-certifikat
Vi er i gang med at planlægge interne førstehjælpskurser, som du muligvis kan deltage i, hvis du mangler opdatering.
Arbejdssted
Alle vagter foregår i Kalundborg.
Dette er et ideelt vikariat for dig, der ønsker intensiv arbejdstid på kort tid og sætter pris på en arbejdsdag med stor betydning for sikkerheden.
Søg stillingen
Kan du se dig selv i stillingen, og matcher dine kvalifikationer det, vi søger? Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen og upload dit CV og din ansøgning.
Er du nysgerrig på stillingen – eller i tvivl om, hvorvidt det er det rette for dig – er du meget velkommen til at kontakte Sales & HR Consultant Vicky Sommerlund på e-mail: vicky.sommerlund@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 14 16.
Actief Hartmanns A/S står for hele rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske direkte til os. Din ansøgning behandles fortroligt.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
Vi afholder samtaler løbende – også inden ansøgningsfristen udløber.