Bliver du helt varm i hjertet over at være sammen med børn, og kan du slet ikke lade være med at skabe betingelser for børns trivsel og udvikling – også når det er udfordrende?
Brænder du samtidig for naturen og har lyst til at være med til at udvikle et nyt naturprojekt i et børnehus med naturskønne omgivelser, så læs med her:
Hvem er vi
Vigersted Børnehus er en mellemstor aldersintegreret landsbyinstitution i Vigersted tæt på Ringsted og Borup. Vi er omgivet af skøn natur, og har desuden en stor naturlegeplads, der giver plads til mange forskellige lege.
Vi arbejder med afsæt i relations- og ressourceorienteret tænkning, og vores teoretiske fundament er RARRT og ICDP’s 8 samspilstemaer. Vi tror på, at al udvikling sker i relationen til hinanden. Derfor er det os voksne, der har ansvaret for den gode relation til barnet – med varme, nærvær og ressourcefokus.
Desuden vægter vi et tæt samarbejde med vores engagerede forældregruppe, som bakker op om vores hverdag og aktiviteter.
Vi håber, at du har lyst til at blive en del af vores fællesskab, hvor du vil indgå i en personalegruppe med fagligt stærke kolleger.
Vi tilbyder
Vi søger
Derudover ser vi gerne, at du:
Vil du høre mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til leder af Vigersted Børnehus Maria Celine Sørensen på tlf.: 5762 7081.
Du kan også læse mere om Vigersted Børnehus på vores hjemmeside ved at klikke her.
Ansættelsessamtaler finder sted løbende.
Du vil senest modtage et svar på din ansøgning d. 1. juni 2026.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.