Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet søger 2-4 videnskabelige assistenter fra 15. februar 2026 eller snarest derefter, som vil blive tilknyttet enten Sektion for Miljø og Naturressourcer eller Sektion for Produktion, Markeder og Politik, men arbejdet kan ske på tværs af instituttets sektioner. Ansættelsen vil være 24 måneder.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) har omkring 150 medarbejdere, som forsker, underviser og udfører myndighedsbetjening. Baseret på samfundsvidenskabelige metoder og teorier inden for områderne landbrug, fiskeri og skovbrug, udfører instituttet grundforskning og anvendt forskning: IFRO udfører også forskningsbaseret rådgivning af Ministerier og andre interessenter.
Arbejdets indhold Indenfor IFRO’s ydelsesaftale for Ressource og samfundsøkonomi, som er indgået med Ministeriet for Grøn Trepart, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Ministeriet for Miljø og Ligestilling rådgiver IFRO om økonomiske spørgsmål i relation til blandt andet fødevarer, landbrug, fiskeri, skovbrug og miljø. Rådgivningsarbejdet er en integreret del af instituttets arbejde og formidlingsstrategi, og foregår i form af skriftlige rapporter, notater, mundtlige præsentationer samt deltagelse i møder og workshops. Disse aktiviteter foregår på dansk.
Rådgivningen i regi af ydelsesaftalen giver myndigheder og politikere mulighed for at trække på IFRO's specialviden og analytiske kompetence for at sikre det bedst mulige vidensgrundlag for forvaltning og politiske beslutninger. Aftalen er baseret på årlige arbejdsprogrammer med projekter der varer fra få til flere måneder, og forskningsassistenten vil arbejde sammen med seniorpersonale inden for de tematiske områder fødevarer, landbrug, skov, fiskeri og miljø. Inden for hvert af disse temaer anvendes en bred vifte af økonomiske metoder: modellering (mikro, men også makro), regnskab, integreret analyse og modellering sammen med naturvidenskabelige forskere, værdisætning, gennemgang af videnskabelig og grå litteratur samt kvalitative vurderinger og analyser. Udover offentlig rådgivning er IFRO også kendetegnet ved undervisning samt en høj involvering i tværfaglig forskning, både internationalt og nationalt. Bidrag fra forskningsassistenten kan også være relevante i disse projekter. IFRO’s forskere arrangerer interne og eksterne seminarer, workshops og andre formidlingsaktiviteter.
For yderlige information om instituttet henvises til www.ifro.ku.dk.
Hvem søger vi? Som videnskabelig assistent vil arbejdet være at udarbejde notater og rapporter primært på dansk, og evne til at skrive på dansk såvel som engelsk er derfor påkrævet. Assistenten forventes at bidrage til projekter inden for rådgivningen af myndighederne indenfor ydelsesaftalen for Ressource og samfundsøkonomi. og vi søger derfor kandidater med stærke kompetencer fra en økonomisk kandidatgrad med interesse og gerne erfaring inden for et eller flere af de temaer, som er relevante for IFRO’s rådgivning (som beskrevet ovenfor).
Løn- og øvrige ansættelsesvilkår Ansættelsesvilkår og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC og stillingstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Der vil være mulighed for en lønforhandling afhængig af kvalifikationer og erfaring.
Arbejdsstedet kan efter aftale enten være på instituttets adresse på Frederiksberg eller hos IFRO’s gruppe i Horsens, som er samlokaliseret med Det Økonomiske Råd.
Fysisk tilstedeværelse betragtes som en naturlig del af det at være medarbejder hos IFRO. Dette for at kunne bidrage til et imødekommende, socialt behageligt, kreativt og innovativt arbejdsmiljø. IFRO tilbyder mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde, men det forventes, at en medarbejder regelmæssigt er fysisk til stede hos IFRO.
Spørgsmål Spørgsmål til stillingen kan rettes til myndighedskoordinator Berit Hasler,
bh@ifro.ku.dk/telefon 35327551 eller administrationschef Jesper Levring Andersen,
jla@ifro.ku.dk/telefon 30507804.
Ansøgning Ansøgningen skal indeholde CV, en motiveret ansøgning på 1-2 sider, kandidatbevis inkl. eksamensudskrift, samt dokumenterede oplysninger om videnskabelige og eventuelle andre kvalifikationer.
Ansøgningen skal være Københavns Universitet i hænde senest
26. januar 2026 kl. 24:00 (dansk tid). Københavns Universitet ønsker, at medarbejderstaben reflekterer diversiteten i samfundet, og derfor opfordres alle kvalificerede kandidater til at ansøge uanset ens personlige baggrund.
Ansøgning bedes indsendt elektronisk via "Udfyld ansøgningsformular" nederst i opslaget. Bilag kan uploades. Bemærk venligst, at der kun kan uploades en fil til hver kategori. Hvis du har flere dokumenter til samme kategori (f.eks. eksamensbevis og eksamensudskrifter), så skal du samle dokumenterne i én fil (pdf eller word). Læs mere om rekrutteringsprocessen på Københavns Universitet her:
Rekrutteringsproces - for videnskabelige medarbejdere – Københavns Universitet.
Ansøgere skal være forberedt på yderligere sikkerhedsscreening relateret til internationale forskningssamarbejder som en del af rekrutteringsprocessen, når KU finder det hensigtsmæssigt ud fra en helhedsbetragtning.
Efter ansøgningsfristens udløb vil kandidater til efterfølgende vurdering blive udvalgt. Dernæst vil der blive indkaldt til samtaler, forventeligt medio februar 2026.