Skal du være med til at realisere potentialet i sundhedsreformen på Aalborg Universitetshospital og sikre, at de nordjyske patienter oplever integrerede og sammenhængende patientforløb?Vi søger en relationelt stærk og strategisk tænkende vicedirektør, der har visioner og ambitioner på vegne af hele hospitalet.På Aalborg Universitetshospital har vi organiseret os, så der er beslutningskraft tæt på patienten, og ledere tæt på medarbejderne. Som vicedirektør er du rollemodel, og du skal i kraft af din ledelse være medskaber af en kultur præget af samarbejde på tværs, høj trivsel og fortsat udvikling af kernefagligheden. Sammen med Hospitalsledelsen, ledere og medarbejdere skal du være med til at bygge bro og skabe sammenhængskraft mellem afdelinger, faggrupper, specialer og sektorer. Rollen som vicedirektørSom vicedirektør vil du blive kontaktdirektør for et antal afdelinger, herunder med et særligt ansvar for integration og ligestilling af de psykiatriske afdelinger på hospitalet. Dette ansvar kan på sigt udvides til at omfatte andre specialer, eller dele af ansvaret kan overdrages til en anden vicedirektør. Du skal være med til at sikre, at afdelingerne lever op til strategi, kvalitet, aktivitet og budget og får det bedst tænkelige udgangspunkt for sammenhængende behandlingstilbud. Du får personaleansvar for et antal afdelingsledelser og tværgående faglige ledere, og skal understøtte, at de udvikler sig i deres lederrolle. Du skal monitorere data og på baggrund af disse reagere proaktivt, og efter behov gå i dialog med afdelingsledelserne.
Herudover kan du få ansvar for tværorganisatoriske funktioner og opgaver på hospitalet, mellem sektorer og regionalt. Du arbejder på delegation fra Hospitalsledelsen, og du bliver en del af Udvidet Hospitalsledelse. Du vil blive en vigtig strategisk sparringspartner for Hospitalsledelsen og du får ansvar for at sikre, at beslutninger omsættes i afdelingerne og på tværs af hospitalet. Vicedirektørerne skal bidrage til et fortsat konstruktivt samarbejde på hele hospitalet og med alle faggrupper. Som vicedirektør skal du kunne repræsentere hospitalet i regionale og nationale fora.
Holdspiller, der tør gå foran i forandringerSom kontaktdirektør har du en vigtig rolle i at understøtte og udvikle de afdelingsledere, du er kontaktdirektør for. Tilsvarene er samarbejdet mellem vicedirektørerne, med hospitalsledelsen, mellem afdelingerne, faggrupperne og den administrative stab helt afgørende. Du skal være en tydelig og motiverende holdspiller, der har overblik, kan lede på tværs, samarbejde, kommunikere op og ned og ikke mindst bygge bæredygtige broer.
Ved siden af den almindelige drift og udvikling er flytning til Hospitalsbyen en skelsættende opgave, som lige nu er højt prioriteret på hospitalet. Løsningerne kræver dialog med ledere og medarbejdere og forståelse for den kliniske hverdag, kombineret med overblik over organisation, data og mulighederne for samarbejde med praksissektoren, kommuner og andre hospitaler.
Vores forventninger til digErfaring:
- Du har en relevant akademisk uddannelse eller en sundhedsfaglig videregående grunduddannelse med en substantiel efteruddannelse.
- Du har sundhedsfaglig indsigt, gerne med erfaring fra psykiatrien, men det er ikke er krav.
- Du har erfaring med ledelse og drift i en kompleks/politisk styret organisation.
- Du har erfaring med ledelse af ledere evt. suppleret af relevant efteruddannelse.
- Du har indsigt i og erfaring med økonomi- og aktivitetsstyring, kvalitetsledelse og dataunderstøttende ledelse.
Personlige og ledelsesmæssige kompetencer:
- Du er en dygtig holdspiller, der kan udfordre og bringe nye perspektiver ind i løsningen af opgaverne i Udvidet Hospitalsledelse, i samarbejdet med afdelingsledelserne og i samarbejdet med de øvrige vicedirektører.
- Du kan lede på tværs, samarbejde med hele hospitalet og kender veje til nye løsninger og har erfaring og visioner for samarbejdet med andre sektorer.
- Du kan se sammenhænge og kan løfte hverdagens opgaver ind i den samlede organisatoriske sammenhæng på hospitalet.
- Du arbejder struktureret og systematisk.
- Du går gerne forrest og kan tale på vegne af hele hospitalet, internt og eksternt.
- Du baserer din ledelse på regionens iTOP-værdier, Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme, og du er uhøjtidelig i samspillet med andre.
Hvis du vil vide mereSå er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen på 9766 1300 for yderligere information om jobbets indhold og muligheder.
Læs mere om rollen som vicedirektør i funktionsbeskrivelsen Mød nogle af vores medarbejderePraktiske oplysningerAnsøgningsfrist d. 25. september 2025. Der er opstart i jobbet den 1. januar 2026.
1. ansættelsessamtale vil blive afholdt den 3. oktober 2025.
2. samtale afholdes den 21. oktober 2025. Hvis du går videre til 2. samtale, skal du afsætte tid til at deltage i en personlighedstest, der gennemføres af rekrutteringspartner fra Mennesker og Organisation, Region Nordjylland.
Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.
Om Aalborg UniversitetshospitalAalborg Universitetshospital arbejder målrettet med at skabe sammenhængende, sikre og effektive forløb, hvor patienterne oplever, at behandlingen tilrettelægges ud fra det, der er vigtigt for dem. Vores kerneopgave er at give den bedste, sikreste og mest effektive behandling i samarbejde med hver enkelt patient og pårørende.
Som Region Nordjyllands største hospital har Aalborg Universitetshospital en central rolle i det samarbejdende nordjyske sundhedsvæsen. Vores værdier er Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme. Værdierne gælder i mødet med patienten og de pårørende. Og de gælder i mødet med kolleger og samarbejdspartnere.
----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.